you are???? //Linnea//

omgivelser: bålet der stadig gløder en smule
vejre: dejlig stille aften med en dejlig let brise en smule køligt
sted: lejrens stor bål
tid:ca kl 22
stil: nogen sorte bukser hans hvide trøje og nogen kondi sko og hans lille hvide hun //se profil//


Shadow kom gående med hænderne nede i lommerne med light luntene lige ved siden af ham, de skulle hen og se det store bål for første gang siden de hadet kommet til lejren. han hadet kun været der et par dage og han kedet sig allrede en smule men det gik vel nok han satte sig stille ned i noget græs der var meget bløder end der hvor han bode før. han så lidt på ilden og gløderne der skindte i måne lyset ham smilte lidt mens han kælet light en lille smule, light begyndte at ånde tungt og lagde sig ned og knurde en lille smule

Påklædning: Sorte skinny-jeans, blå top, brun cardigan og korte brune støvler

Linnea lo hjerteligt da hun sagde farvel til nogle af sine venner i lejren, efter de havde snakket under nogle høje, gamle egetræer. Deres veje skiltes, og hun fandt sig selv i en situation hvor hendes øjne bare lå fastlåst mod den klare aftenhimmel. Det var kun lidt køligt denne aften, men ikke nok til at give hende den mindste kuldegysning eller den mindste trang til at søge hen mod sin hytte.
Derimod var det trangen til at gå hen mod bålpladsen der dominerede. Tidligere på aftenen havde hun siddet der ved bålet og lyttet til gamle fortællinger sammen med sine lejrfæller. Hun elskede det inderligt : de sommeraftener hvor det bare galt om at nyde hinandens selskab - og ikke kun om at tænke på træning og det at opfylde folks forventninger.
Roligt bevægede hun sig hen mod bålpladsen. Selv et godt stykke derfra kunne hun se gløderne glimte rødligt i det fjerne. Efterhånden som hun var kommet tættere på, bemærkede hun en dreng der sad i græsset - endda med en hund ved sin side. Ikke fordi det undrede hende. Der var mange dyr rundt omkring i den vilde natur - men netop hunde havde hun ikke set mange medbringe før.

Hun stoppede op nogle få meter fra ham - egentlig tøvede hun en smule, da hun ikke vidste om han ønskede selskab. Alligevel kunne hun ikke dy sig selv. Nye ansigter i lejren faldt altid i hendes interesse.

"Godaften." lød det så fra hende, mens et let smil gled over hendes læber: "Ville du have noget imod at jeg satte mig ned?"

han grinte lidt mens light lå på ryggen og bare nød at blive kælet. men det stoppede da der var en der bgyndte at tale til shadow. han så lidt op på den fremmede pige der snakkede til ham eller dem. "jo selvf" sagde han stille mens han smilte venligt til hende for at være venlig. han ragte hånden frem til hende for at hilse "mit navn er shadow, og det her er ligt" sagde han stille mens han kigget ned på hans hvide hund der bare lå og kigget på hende som om den var uskyldig og ikke hadet gjordt noget."hva hedder du smukke" sagde han stille mens han smilte til hende, han kælet lidt light mens han ventede på at hun ville svar

Linnea kunne ikke dy sig fra at smile skævt, da hunden havde lagt sig ganske uskyldigt ved drengens side. Som om den havde gjort noget galt. Da hendes blik igen fandt drengen, blev hun mødt af hans venlige smil:

"Mange tak." kom det fra hende, før hun tog plads i græsset ved siden af ham - ja, og ved siden af hunden. Græsset kildrede let mod hendes håndflader da hun placerede disse ved siden af sig. Hun kunne knapt nok forestille sig hvor mange gange hun havde siddet, netop her og kigget på flammerne i bålet. Ja, nu var det så kun gløder - men alligevel sendte de et mildt skær, som oplyste området en smule.

Da han rakte hånden frem mod hende, tog hun hans med et let smil om læberne: "Rart at møde dig Shadow." sagde hun så, og så derefter på hunden, som hun gav et forsigtigt klap: "Også dig Light" hun var ikke den mest komfortable omkring dyr. Måske fordi hun ikke stolede fuldt og fast på dem. Grunden dertil måtte vel være at hun aldrig havde ejet en af slagsen, selvom hun havde plaget gang på gang om at få et af de pelsede væsner.
Da han spurgte hvad hun hed, hævede hun kortvarigt det ene øjenbryn. Smukke? Han var sørme ligetil. Hun undlod dog at kommentere det, selvom det gjorde hende en smule utilpas. Det var vel en slags kompliment - men det lød nu nærmere som et besynderligt forsøg på en scorereplik.

"Linnea." sagde hun så, og smilede skævt, "Har du været her længe?" spurgte hun så. Bare for at få en samtale lidt igang.

han smilte venligt til hende, da hun klappede light begyndte den bare at snusse til hendes hånd for at se om hun var venlig. "hyggeligt at møde dig Linnea" sagde han stille mens han begyndte at at læne sig lidt tilbage, mens han lukkede øjnene "jeg har kun været her et par dage" sagde han mens han åbnet øjnene igen og så på hende, han undret sig over at hun så sådan på ham hadet han gjordt noget galt siden hun kigget så skævt på ham. "noget galt siden du kigger sådan på mig" sagde han stille mens han smilte en smule skævt til hende mens han grinte lidt nok mest fordi han ikke var vant til at snakke med piger det var faktisk første gang han nogen sinde har snakket med en ud over sin mor selvf

Hun satte sig lidt bedre til rette, og lod Light snuse til sin hånd, uden at tvivle på at den sikkert selv var fredelig nok, til ikke pludselig at sætte tænderne i hende. Det ville bestemt ikke være et kønt syn. Derfor lod hun kortvarigt hånden klø hunden bag det ene øre, før hun foldede hænderne i skødet.
"Velkommen til lejren." sagde hun så, med en høflig tone i stemmen. Hun havde været der i omkring 6 år, og kendte stedet ud og ind. Derfor var det oftest nemt at se hvem der var faste beboere og hvem der var nyankomne.

Ved hans spørgsmål rystede hun bare på hovedet med et smil. Det var ligegyldigt - hun ville ikke dømme drengen for hurtigt, eller vise at hun var den mindste smule generet af hans ordvalg før. Hun var bare ikke vant til det, og derfor lod hun sagen ligge : "Nej, du har ikke gjort noget galt." sagde hun så og rystede samtidigt lidt på hovedet. Det var jo sandheden. Han havde ikke just fornærmet hende.

"Såe - hvad synes du om stedet indtil videre?" spurgte hun venligt. Hun havde selv haft en følelse af endelig at høre til, da hun først ankom til lejren. Mon ikke drengen delte dette? Kortvarigt tog hun ham i øjesyn, for muligvis at kunne bedømme hvem han mon var søn fa. Men som altid var det ganske svært at bedømme. Man behøvede jo ikke være en tro kopi af sine forældre - ja, selvom Linnea egentlig ville ønske at det var tilfældet.

han smilte lettet til hende , for han kunne heller ike selv forstår at hun smilte skævt til ham, light begyndte at lukke øjnene lidt og prøvede at sove. han begyndte at kæle hunden en smule. "ikke just havd jeg er vant til men man skulle vel prøve noget ny" sagde han med et smil han vidste ikke helt hvad han skulle svare til hendes spørgsmål han hadet jo ikke været over alt på stedet endnu så det gik vel lige op. "hvad syns du da om lejren" sagde han stille mens han smilte stille til hende. hunm virkede enlig flink nok men han kunne ikke rigtig bedømme hende, han skulle vel bare lære hende bedre at kende til en dels. han kigget stille ind i bålet men han lukkede øjnene og drømte lidt kunne man også se på ham