You like water? - Elizabet

''jeg har det vel fint nok med det..'' hun trak på skuldrene.
''det er jo ikke fordi jeg bliver fanget af det. Jeg bor her stadig, gør det jeg altid har gjort.'' sagde hun med et stille smil.

hun så ned på den lille sølvring der prydede hendes finger.
I virkeligheden kunne hun jo lige så godt bare sige - alt er okay.
Endnu en løgn. Endnu et falskt forsøg på at overbevise sig selv om at det ville blive okay.

"Njah.. Men Äktenskap fanger vel lidt?"

Erics instinkter fortalte han langsomt, at det måske ikke var noget at sidde og rage i. Elizabet virkede ikke lykkelig og, hvis han blev ved med at prikke til hende med, hvor uretfærdigt det egentlig var i disse dage, gjorde han ikke ligefrem sagen bedre.

Han fulgte hendes blik ned til den lille sølvring.

"Hva-.."

Hans spørgsmål blev brat afbrudt, som en slags hjælp fra himlen. En svag rumlen, der lød som en slags alarm langt, langt borte, løb over himlen over dem. I samme øjeblik begyndte de første små dråber at falde. Skyerne havde samlet sig ind over lejeren og dem, imens deres snak havde fortsat. Nu sivede den kolde regn ganske stille, og utrolig afdæmpet, fra de mørke skyer. Eric lænede nakken en anelse tilbage, og stirrede op i den mørke himmel. Han sendte den et smil, da endnu en rumlen bragede løs.

*Hej Far..*

Hun så på himlen da regnen begyndte at falde.
''ja.. det fanger. men ikke som et fængsel.'' sagde hun roligt.

hendes stemme døde hen da regnen begyndte at falde

Eric rystede let på hovedet, som en anden våd hund. Det halvlange hår piskede med hovedet, og skød dråberne afsted, sammen med dem som faldt fra himlen. Han lo halvhjertet, over hendes fængselskommentar.

"Det håber jeg inte!.. Ellers måste du ringa. Så får jeg dig fri."

Han sendte hende et drillende smil, mens dråber gled ned over hans milde ansigt.

"Wanna go? Eller sitte her?"

''jeg har det fint med regnen, hvis det er det du mener'' smilede hun,
''det er så rart når man skal have vasket sine bekymringer væk.'' smilede hun inden hun så på ham.
Hun smilede varmt inden hun så på himlen igen

Hans eget smil voksede et par millimeter, da han bemærkede, at hun virkede betydeligt mere afslappet end før. Det kunne godt være, at han havde brugt det meste af livet på at våge over sin søster. Han havde også trøstet hende, de sjældne gange hun var blevet ked eller vred. Men det var sjældne! Trøst og omsorg, var en ting han nok aldrig blev specielt god ting. Som nogle tøser sukkende ville udbryde, var han jo også bare en fyr.

"Yup. Regn er bra! Og det.. påminner mig om min far."

Han vendte hovedet mod skyerne, hvor det stadig buldrende stille. Men det virkede længere væk nu. Som om Thor faktisk var over dem, men faktisk blot kørte rundt i en cirkel.

"Vet du många här?"

Hun rystede lidt på hovedet.
''nej, jeg kender langtfra mange her... jeg kender nogle få ved navn... men jeg snakker sjældent med dem - regler...'' sukkede hun stille.

Egentlig var reglerne langt strengere end det, men hun kunne ikke bare isolere sig.

Eric sukkede dybt.

"Så.. Du må inte really snakke med folk? Eller.. Se dem?"

Han lød trist bare ved tanken. Hvilket liv. Regler var selvfølgelig til af gode grunde, og til for at blive holdt. Men at isolerer en lejerbeboer fra.. ja stort set hele livet omkring en, måtte være en dyb smerte.

"Men, jeg vil gjerne snakke en dag. Hvis du altså vil? Og kan?"

Forsøgte han med et smil.

Du kan jo komme ned til Burlesque-salonen på et tidspunkt. Jeg arbejder der på deltid.'' sagde hun roligt, inden hun så op på himlen igen.

''og nej... jeg må godt snakke, men jeg må ikke være sammen med andre rent intimt...'' sagde hun bare

Eric sendte hende et oplyst smil. Selv ikke regnens tunge dråber og den grå himmel, kunne lægge en dæmper på, at han brød sig om idéen. Tanken om måske at kunne 'hjælpe' hende en smule, og sig selv inderst, lød som en mægtig idé i hans øre. Der var blot et spørgsmål.

"Det lyder bra! Men.. "

Han rystede leende på hovedet.

"Hva' er Burlesque?"

Han så på hende, med et drillende hævet øjenbryn. Eric var langtfra dum, men lige på det område, var han tydeligvis helt blank.

"Så snakker vi bare."

Nikkede han stilfærdigt.

''kvinder der danser i meget lidt tøj.'' sagde hun med et lille smil. Det var tydeligt at hun ikke var direkte stolt af det.