Bite ~the fire...

Bite kom stille gående der sent om natten mod det eneste sted der var kraftigt lys mod det store lejr bål der var i midten af lejren. Det var ikke fordi han ville møde folk han regnede ikke engang rigtigt med at der var nogen, men han havde ikke kunnet sove. Det havde han ikke rigtigt kunnet siden han var ankommet til lejren.

Han lagde dog mærke til en kendt person og han gik stille og roligt hen til hende lige så stille som en skygge der gled hen igennem natten. Han stod bag hende og bukkede sig så ned hen over hende så hans hoved var lige foran hendes...

''Hej!''

Han stod lidt og kiggede bare smilende på hende. Han kunne ikke lade være med at smile når han var sammen med hende, og han tog derfor også imod hendes hånd og satte sig bare lige ned på stedet, da han ikke tænkte over det.

''Torrun!''

Han lavede et halv forskrækket grin da han sagde det som hun lige havde gjort mest fordi han fandt det morsomt, og han grinede stille bag efter.

''Det er du da også selv... Hvorfor?''

''Må du nu også godt det?''

Han så faktisk alvorligt på hende og smilede stille...

''Altså er der nogen regler om at man ikke må være længe oppe eller noget i den stil?''

Han så stille ned på hende i nogle sekunder før han flyttede blikket mod bålet i stedet. Han sad med sine hænder på jorden bag sig, så han kunne støtte sig selv lidt. Han sad bare og smilede stille.

''Men ærligt hvorfor er du ikke i seng?''

''Ja så kan jeg godt se probelmet...''

Han smilede stille til hende, og vidste ikke hvad han skulle svare, og nåede det heller ikke før hun satte sig op. Det var lidt ubehageligt ja, men det var meget hyggeligt at hun lagde på den måde, men han regnede med at det var fordi hun lagde dårligt at hun satte sig op så han lod hende bare sidde...

''For det første fordi jeg ikke er lille...''

Han grinede lidt over det fordi det var lidt af en underdrivelse at sige at han ikke var lille.

''Men mest fordi jeg ikke har kunnet sove rigtigt siden jeg ankom.''

''Altså det minder faktisk meget om mit tidligere hjem... UDover at folk er mere venlige...''

Det sidste sagde han lidt trist, men det næste blev sagt med et smil. Det var ikke fordi de boede sådan, men hvordan man skulle være og opføre sig, hvordan man troede og hvad man troede på var meget af det samme.

''Jeg sover aldrig som en død... Normalt skal der ikke mere til end en myg og så vågner jeg...''

Han sagde det grinende men det var sandt eller det troede han, selvom det faktisk altid var når myggen døde at han vågnede og det var grundet hans evne, men det vidste han ikke...

''Det gør ikke mig noget, han var hyggelig... Men du lod til at være lid irriteret på ham, derfor sagde jeg at jeg havde hørt nok.''

Han smilede stille til hende.

''Ja og jeg kan forstå at du vel så også ved ting du ikke burde vide?''

Han svarede hende drillende og smilende, hans mening om det var ikke noget skidt, men han syntes alligevel at han gerne ville drille hende en smule grundet det.

''Ja... Kan godt forstå dig, men han er vel bare bekymret for dig af en eller anden grund?''

Han så stille på hende for at se om det kunne passe bare lidt.

''Hvad plejer du at foretage dig på dette tidspunkt?''

''Du er måske typen der vælger at sove om dagen?''

Han så stille og smilende på hende, mens han lyttede til det hun fortalte og han kunne ikke lade være med at måbe en smule, da han så det lange ar hun havde. Ikke fordi han ikke var vant til selv at se ar... Da hans ryg var dækket af dem.

''Hvad kalder du så det?''

Han berørte let hendes ar...

Han så ned... Han havde jo rørt hende og han måtte sådan set ikke være tæt på folk. Det var han ihvertfald altid blevet lært at han ikke måtte fordi han ikke var det værd. Det var det han lige kom til at tænke på.

''Undskyld...''

Han så bare ned i jorden, men kiggede lidt efter på hende.

''Jeg vidste ikke du havde det skidt med det...''

Han grinede lidt over at hun prikkede ham på næsen, men følte helt ærligt ikke at de stod lige. Så han kiggede lige lidt rundt før han så på hende igen...

''Det her er vist mere at stå lige...''

Han vendte ryggen mod hende og trak sin trøje af så man kunne se hans meget arrede ryg, der tydede på at han var blevet straffet hårdt og mange gange.

Han hev trøjen på igen, mens han stille vendte sig om mod hende. Han så stille på hende, og skulle lige tage sig sammen til at forklare det hele.

''Som sagt var dem jeg levede med asatroene... Men også udøvere af ældre kulture, og dengang var der noget det kaldtes for trælle...''

Han regnede med at det var mere end nok forklaring til at hun kunne forstå det hele. De havde haft de perioder hvor de behandlede hamm som en træl og lystrede han ikke blev han straffet.

''En del af tiden ja...''

Han vidste ikke hvad han skulle svare hende, men han kunne mærke hun var vred over det og han kunne ikke lade være med at tro hun også var vred på ham.

''Er du vred på mig?''

''jeg er vred på de mennesker der har gjort dig ondt..'' sagde hun stille, og så bare ind i ilden.
''ingen fortjener at blive fortalt at de intet er værd... At de blot er et objekt..'' mumlede hun mens hun forsat så ind i ilden

Han sad bare lidt i sin egen verden da hun talte... Han sad lidt og kiggede ind i bålet som hun også gjorde... Han vidste ikke hvad han skulle sige...

''Helt som et objekt blev jeg da heller ikke behandlet... Jeg skulle jo bare arbejde konstant, og havde ingen glæder, mest fordi jeg ikke måtte... De så mig vel stadig som et levende væsen da de ellers bare ville have dræbt mig?''

Han sad så bare og kiggede ind i ilde, men faldt lige pludseligt bagover som om han var belvet slået...

''argh... Stop det!''

Der var en stor gruppe insekter der var endt i bålet og derved var døde, og så meget død på en gang var får meget for ham når hans evne opfangede det...