Wee solen (Bite og Lily)

T:13:14.
S: indsøen.
O:søen,træer,buske,lily og bite.
V:skyfrit solskin.

ragn gik rundt og rundt, hun skiftede for sjov mellem en snegl og hende selv. hun kiggede op mod stien. lily og bite burde snart være her. hun skiftede om til en lille fugl,en gråspurv, og fløj stille hen imod stien. hun satte sig oppe i et træ på en stor gren. som sagtens kunne bære hende selv som menneske. hun skiftede om til menneske og lod doven sine ben hænge ned.

Lilyann kom langsomt gående mod søen. En af Frejas døtre havde haft held med at sætte hendes hår i en tyk fletning som gik et godt stykke end af hendes ryg. Den svagede let for hvert af hendes skridt. Den var en smule stram lavet, så det føltes en smule irriterende at det var sat op. Men hun vidste at det snart ville løsne sig lidt, og så ville det blive mere behageligt.
Et muntert smil spillede på hendes læber, da hun fik øje på Ragnhild, som hun blandt andet skulle mødes med. "Ragnie!"kalde hun med en høj munter stemme efterfulgt af en vinken. Hun satte farten en smule op, mens hendes blik var rettet mod Ragnhild som sad i træet.
Lilyann havde et par sorte leggins på og en støvblå farvet bluse som nåede ned over hendes lår.

Bite havde en aftale med moster, og Lily... Han kunne ikke glemme hende på nogen måde, og han gik derfor kort og tænkte på hende og holdte ikke helt øje med hvor han gik henne... Så de opdagede ham nok da de pludseligt ville kunne høre et plask da han faldt i søen... Han fik sig hevet op på land igen, og rystede kroppen...

Han havde det tøj på Man var vant til at se ham i, det ville sige et par posebukser, der stoppede posningen lige under hans knæ, og så havde ahn en hør skjorte på... Samt noget pels der hang over hans skulder og hans 'saks'

''Hey.''

Han grinede lidt.

//Skriver vi egentlig med rækkefølge? //

//Det vil jeg tro, fordi ellers blive det trist for den der holdes ude en tid, eller hvis nogen skriver længere svar, mens de andre bare knokler afsted med svar efter svar. ^^ Så ja vi har rækkefølge.^^//

//Det giver god mening //

ragn hørte lily råbe hendes navn, hun hoppede let og elegant ned fra træet og lanede bag lily. hun smilede stort ``heysa lily. nå skal vi se at få fundet min nevø?`` hun skar en grinagtig grimasse da hun sagde ordet `nevø` det var stadig nyt for hende..

Lilyann smilede stort og gav hende et kram, samtidig med at hun drejde hovedet i retning af et plask, for at se hvor det kom fra. "Jeg har fundet ham!"sagde hun med et stort smil og slap Ragnhild igen, hun tog hendes hånd i stedet for at trak hende med i retning af Bite. Hun smilede stort til Bite og slap Ragnhilds hånd igen, efter at have sendt hende et muntert smil. Hun lod hurtigt hendes opmærksomhed gå til Bite. "Husk at se hvor du går"Sagde hun med et drillende muntert smil, samtidig med at gav ham et kram, selvom han lige havde været i vandet. Hun smilede et strålende smil og kyssede ham hurtigt på kinden. Hun vidste ikke om hun måtte kysse ham og den slags i offentligheden.

''Ja ja jeg kom bare lige til at gå og tænke på nogle skønne ting...''

Han blinkede til Lily, og da hun så kyssede ham på kinden, drejede han hurtigt hovedet og kyssede hende blidt og kort på læberne. Han smilede venligt til Ragnhild, da hun stod der og nok tænkte, at der var noget hun ikke lige havde vidst noget om...

''Hvad så moster? Hvordan går det så?''

Han smilede og aedeLily på ryggen, mens han stille slap hende

rang grinede så hun fik ondt i maven, hun var nu blevet så van til at høre ordet `moster` når hun var sammen med Bite.``det går fint nok. nevø. og nu passer du vel på lily?`` hun pegede anklagende på ham med pegefingeren og prøvede at se alvorlig ud, det lykkedes... i to sekunder.... hun knækkede sammen af grin.

Lilyann kunne ikke lade være med at smile stort, da Bite drejde hovedet og fangede et kys på læberne, som havde været tilegnet hans kind. Hun smilede muntert over at de kaldte hinanden for moster og nevø, hun havde stadig ikke styr på hvordan folk i lejren kunne være i familie. Ragnhild havde dog, gjort hende opmærksom på at Bite var hendes nevø.
Hun rakte tunge af Ragnhild, da hun brød sammen i grin. "Jeg kan da passe på mig selv"sagde hun med et muntert smil og løftede hænderne som en bokser og sendte hende et kom an blik, dog stadig med det muntre smil på hendes læber.

ragn smilede lumsk. hun havde et lystigt glimt i øjet,det kunne betyde alt lige fra at hun ville drille...til at hun nu ville være direkte ondskabsfuld... ``kom an hvis du tør`` hun ventede bare på at lily kom hvis hun altså turde..

''Piger slap nu af for pokker... Ingen grund til at slås... Jeg skal nok passe på Lily, hvis hun har brug for det.''

Han smilede og kiggede en smule alvorligt på de to piger. Den ene lidt mere end den anden... Eller faktisk lige meget Lily fik bare et kærligt blik oven i og ved ragnhild var han ved at grine over hendes væremåde. HAn smilede stort til dem begge...

''Nå hvad så Hvorfor skulle vi mødes?''

//Ragnhild, har vi ikke en rækkefølge?//

//KAn være hun ikke så at vi skrev om det tidligere Sååé hvem skriver nu? //

//Jeg tænker vi har rækkefølgen: Ragnhild, Bite, Lily nu? ^^//

//ok,fint med mig. så er jeg også med igen xD//

Hun vidste at hun ikke ville kunne klare Ragnhild i kamp, eftersom hun selv sløsede noget så forfærdelig med kamptræningen. Men hun kunne nu nok snakke sig ud af en kamp. Hun sænkede armene igen og rakte tunge af Ragnhild og gjorde sig umage med at sende hende et fornærmet lille pige grimasse, en meget god efterligning af hendes halvsøster der hjemme, alle hendes grimasser af små piger havde hun fra Maria.

Lilyann trak svagt på skulderne som svar, da hun ikke selv var helt sikker på det. Hvis hun havde fået det at vide, havde hun i hvert fald glemt det igen. Hun så på Ragnhild med et smil, mens hun ventede på at hun skulle svare Bite, da hun nok havde mere styr på tingene end hun selv havde.

hun sukkede ``ihh altså, hvor er i kedelige. og jeg tror sagtens at lily kan klare sig selv.`` hun smilede. hun hoppede ned i søen og skiftede om til en fisk,da hun så at det mest var mudder gik hun op igen og skiftede op til en sød Golden retriver.

''Kan hun nok også på de fleste måde, og hun kan helt sikkert klare dig MOSTER. Men okay hvem kan ikke det?''

Han grinede lidt og han lagde et ekstra tryk på moster for at drille hende. Han elskede at det var sådan, men okay hun var jo også kun halvt hans moster da det kun var faren hende og hans mor havde til fælles...

''Men jeg syntes du snakkede om at vi skulle træne ragnhild?''

Hun smilede muntert, da han kaldte Ragnhild for moster. Det lød som om at Ragnhild var en gammel dame. Hun tog hans hånd, og flettede sine fingre ind i hans mens hendes blik var rettet mod Ragnhild som skiftede form. Selv var hun ikke fan af at kunne skifte form, hun kunne bedst lide at folk var dem selv. Men hun havde nu nok også et andet syn på det end Ragnhild havde. Hun havde måske elsket at være i stand til at skifte form, hvis det havde været hende evne.

"Skal vi træne kamp eller?"spurgte hun med et skævt smil og så kort op på Bite's ansigt. Jon havde været efter hende for noget tidsiden, fordi hun ikke gik så meget op i det, som man burde på lejren. Hun ville hellere male.

hun skiftede tilbage til menneske, hun smilede svagt ``jaja jeg er jo også din GAMLE moster ikk. og ja for pokker lad os træne. jeg skal kunne skille min mors hovde fra hendes krop inden de næste par dage`` hendes stemme blev kold som is da hun omtalte hendes mor. hendes mor ville komme inden for de næste par dage for at se hvordan hun havde det.... hun vidste at det ikke var for at se hendes helbrede,men for at se om hun snart skulle tvinges med hjem...

''Slap af moster... Der er ingen grund til at gå til yderligheder overfor din mor bare fordi du ikke kan lide hende... Skulle jeg så også blot køre berserker gang igennem der hvor min gamle familie bor nu? Nej vel... Der er massere af andre ting i området du skal bekymre dig mere om end din mor...''

Hans stemme var stille rolig, men stadig autoritær mens han talte, man kunne høre at han var blevet hærdet gennem tiden og at han for længst var ovre det med en stemme der gik i overgang da hans stemme var dyb.

''Men lad os træne... Men hvad har du tænkt os vi skal træne? Styrke kan godt klares her, våben så burde vi gå i arenaen... Udholdenhed så kan vi tage i fjeldet?''

Han smilede venligt til de to piger, men hans smil var mere kærligt overfor Lily.

Lilyann blev lidt skræmt over Ragnhild, og den måde hun kort beskrev hvad hun gerne ville gøre ved sin mor. Hun måtte indrømme at hun så var glad nok for aldrig at have mødt hendes egen mor, hvis det var det som kom ud af det. Men hendes halvsøskende virkede ikke til at have noget imod hendes stedmor, hun selv kunne nu meget godt lide hende og anså hende mere som en mor end Friig var for hende.
Hun smilede et lille skævt smil til Ragnhild, mens Bite holde en mindre tale. Hun havde ikke selv noget at sige til det, hun ville helst ikke risikere at sige noget forkert eftersom hun havde haft en anden opdragelse end de to.

"[b]Altså jeg når aldrig op ad fjeldet, så det stemmer jeg ikke for[b]"sagde hun og var ved at finde det muntre smil frem igen. Det var nok mere grund til at hun burde tage en klatretur, for at få noget mere udholdenhed.

``okay så...men lad os da træne så.jeg er ligeglad, så vælg i bare`` hun trak ligegyldigt på skuldrene og håbede for hendes mors skyld at hun havde ham med

''Lily siger nej til fjeldet selvom jeg kan forestille mig i begge godt kan bruge noget udholdenhed?''

Han smilede drillende til dem begge, og forventede ret så meget at de nu begge ville begynde at række ned på ham og rotte sig sammen overfor ham. Han forventede ihvertfald ikke at de bare havde tænkt sig at lade den pasere uberørt...

''Men hvis det er vil jeg foreslå det, jeg kender området og kan sagtens hjælpe jeg begge to... Og for at i får mest ud af det skal det jo også være meget meget hårdt.''

Han sagde det sådan at han fik dem begge fremstillet som stærkere og mere udholdende end de egentligt var ifølge ham.

Han smilede still...