a stroll - Bite

Bite sad stille og roligt i haven og kiggede lidt rundt. Han vidste ikke helt hvad han skulle lave, eller hvorfor han var der. HAn havde vidst bare valgt at han ville slå sig ned og slappe af der i haven, og så så han hende, og gik imod hende stille, hvor han satte sig cirka 4 meter fra hende.

''Hej...''

Han sagde ikke meget mere, og kiggede ikke rigtigt på hende...

Han kiggede stille på ehnde da hun virkede helt utroligt glad for at se ham... Eller forsøgte hun at narre ham?
''Øhm... Bare mig...''
Han smilede svagt og mat, mens han forsigtigt kiggede over på hende...

''helt ærligt, du ved jeg er datter af Loke. Tror du selv at du kan lyve dig ud af den der?'' grinte hun inden hun prikkede ham på næsen.
''hvad er der rigtigt galt Bite?'' spurgte hun, inde hun så indtrængende på ham.
Hun kunne langtfra lide hans opførsel. Han virkede så nedtrykt.

''Det er bare mig... Det er mig der gør at jeg ikke har det så godt...''
Han så forsigtigt på hende... Problemet lagde jo i at han rigtigt godt kunne lide hende, men hun kunne jo ikke tillade det grundet hendes dumme aftale... Det var det der gjorde ham nede...
''Men hvad er det du er så glad for?''
Han smilede lidt mere oprigtigt...

Hun sukkede stille over hans ordvalg.
''er det noget du vil snakke om?'' spurgte hun bare. Det var ikke vigtigt hvad hun var glad over, hvis han ikke var glad.

Hun så bare på ham, roligt

''Øhm...''
Han flyttede blikket væk fra hende, da han ikke lige havde lyst til det, fordi han var bange for at hun sayntes han var totalt tosset og åndsvag... Han kiggede på hende stille igen...
''Tror ikke det er en god ide at tale om...''
Han kiggede stille på hende, og så ned i jorden...

''du gør mig altså nervøs nu, Bite?'' hun så bare på ham.
''kom, lad os gå en tur. Så kan vi få snakket om det.'' sagde hu bare, og stak si arm under hans og hev ham med ind og gå i labyrinten.

''Hvorfor pokker gør jeg dig nervøs?''
Han så undrende på hende. Han vidste ikke hvorfor men han kunne simpelthen ikke se grunden til at hun skulle være nervøs...
''Okay... Men jeg tror virkelig ikke det er en god ide...''
Han havde mere end en grund til hvorfor han ikke mente det var en god ide...

''fordi det lyder som om det er noget om mig, når du ikke vil fortælle mig om det.'' sagde hu stille, inden hun bare gik længere ind i labyrinten.

Hun så lidt på ham, afventende

''Det er det egentligt også...''
Han så kort på hende, men han havde stadig ikke den store lyst til at forklare præcis hvad det var der var problemet... Han kunne slet ikke lide den tanke at hun skulle syntes han var underlig fordi han havde det sådan...

''ud med sproget!'' sagde hun bare, da de var nået godt og vel ind til midten af labyrinten.
Hun havde virkelig ikke lyst til at vide at hun gjorde ham så trist , uden at vide hvorfor.

''Fint...''
Han kiggede stille ned i jorden, og vidste slet ikke hvordan han skulle reagere og derfor svarede han bare på hvad det var der var problemet...
''Sidste gang...''
Det måtte vel være svar nok for hende?

Sidste gang... Sidste gang de havde set hinanden var da han fandt ud af hvilke forpligtelser hun havde... Den aften hvor de ...
Var han faldet for hende!? Pis..

''du mener ikke at du...?'' hun så bare på ham.

''Jo det mener jeg!''
Han vendte sig om og der var vel ikke meget mere at sige end det? Han gik bare lidt væk fra hende, og kiggede så forsigtigt over på hende. Han vidste slet ikke hvad han mere skulle gøre end det. Han kiggede derfor stille på hende, og smilede tamt...

''for pokker Bite... Du ved jo at det ikke er en mulighed...'' sukkede hun og så lidt ned.
''reglerne..'' mumlede hun stille. Hun vidste ikke selv hvad hun skulle hverken gøre eller sige.

''Ja det ved jeg... Du kunne sgu da også bare lade være med at være så sød og dejlig, og sexet...''
Han kiggede ned i jorden... Han sagde det dog lidt drillende så hun ikke troede han mente det var hendes skyld... Fordi han mente det ikke...

Hun bed bare sammen.
Hun vidste at han blot drillede hende, men det gjorde ikke hendes opfattelse af situationen bedre.

Hun så ned, og begyndte bare at gå, fuldkommen ligeglad med at de var i en labyrint.
Hun knyttede næver mens hun gik, og mest af alt lige nu havde hun brug for at slå en eller anden ned. Hvorfor var Jon dog også gået tidligt i seng?..

HAn vidste godt at det nok ikke var det aller smarteste at følge efter hende men han kunne heller ikke bare lade hende gå og så fare vild midt inde i skoven... Han smilede lidt, og fulgte så efter hende stille...
''Det er jo ikke din skyld...''
Han sukkede...

''hvis skyld skulle det så ellers være!?'' hun vendte sig og så på ham.
''din? Du faldt bare for mig. Jons? Han har intet med det at gøre. Så hvem er der tilbage? MIG!'' snerrede hun bidsk. Hun gik derefter videre

''Ja min skyld... jeg kunne sgu da bare lære at leve efter de regler jeg en gang havde fået... At jeg ikke må så meget som tænke på en fri kvinde...''

Han gik efter hende...

''du er præcis lige så fri som mig! Hold så op!'' snerrede hun stille.
Hun vendte sig om og så på ham igen.

''Bite, du ved godt at der ikke kan være noget mellem os.. Du ved det. Hvorfor så overhovedet udsætte digselv for det her?''

''Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade være... Men godt at du i det mindste kan se at det faktisk er min skyld...''

Han vendte sig om fra hende og begyndte at gå lidt, men stoppede så op og vendte sig om mod hende og kiggede på hende... Han vidste ikke hvordan han mere eller ellers skulle reagere...

''Men du svarede ikke på hvad du var så glad for?''

''det kan være ligemeget nu.'' sagde hun bare, stille.
Hun gik hen til ham, og så bare på ham.

''jeg er ked af det Bite, men der er intet jeg kan gøre.. Det er bare... Du er nødt til at komme videre.'' sagde hun stille