A walk in the forest

Tid - 12:23
Sted - Skoven
Vejr - Solskin, kølig vind og lettere skyet
Omgivelser - Fredelige

Lilyann kom lige så stille gående, ad den sti som tydeligt blev benyttet mest. Hun overvejede at følge en mindre sti, men hun ville først gå ad den mest brugte eftersom hun ville lære skoven lidt at kende først. Hun var ikke altid på god fod med sin stedsans.
Det store mørke blonde hår bølgede ned omkring hendes ansigt og skuldre og var løst. Hun satte det sjældent op og sidst det havde været oppe havde Bite være stylisten. Hun havde viklet lædersnoren, som han havde brugt, rundt om hendes håndled.
Et smil lyste op på hendes fyldige læber, som viste hendes smilehuller og runde kinder frem. Lilyann var ikke en særlig høj pige, og hun var heller ikke slank som en model. Hun var buttet, men på en feminin måde.
Hendes grønne øjne gled langsomt rundt på træerne og buskene som hun kom forbi. Kort sneg en kølig vind sig ned mellem træerne og fik hendes hår til at løfte sig og blive lidt mere uglet end det var. Hun klukkede muntert og prøvede at få styr på det med hænderne

ragnhild gik stille rundt i skove, hun overvejede om hun skulle skifte form til et andet dyr. det kunne være sjovt. hun skiftede skikkelse til en ulv, det var den skikkelse hun følte sig mest hjemme i. hun gik rundt og kiggede på træer og buske, hun fik færten af en anden person. hun skiftede tilbage til menneske og gik vidre

//Et råd til når du skriver. Hvis du vil lave længere indlæg så beskriv de ting som din karakter ser, hører og lugter. Og du kan også beskrive hvordan din karakter ser ud ^^ Men jeg har ikke noget imod hvis du skriver sådan her //


Lilyann fortsatte i et langsomt tempo, da hun ikke havde et mål som hun skulle nå. Hun lavede et lille hop for at fange et blad fra et træ, hvis gren hang ind overstien og ikke særligt højt oppe. Men hun var stadig lige lidt for kort til at kunne nå det. Hun så sig rundt med et muntert smil og hoppede igen da hun ikke kunne se nogle. Hun var ikke bange for at gøre sig til grin, men folk skulle helst ikke tro hun var alt for mærkelig, så de ikke gad hende. Hun opgav og gik stille videre og nød den friske luft, som vinden førte ind i hendes ansigt, da den igen sneg sig ned mellem træerne. Hendes hår løftede sig ikke denne gang da vinden ikke var kraftig nok til det.
Hun så en lille sti som førte ganske få meter ind til siden, hvor den så blev afsluttet af et væltet træ. Hun besluttede sig hurtigt for at holde en pause og gik ind på stien. Hun tjekkede træstammen om den skulle være fugtig eller meget beskidt, og da hun så havde konstateret at det var sikkert at sætte sig, slog hun sig ned på den og lod blikket glide lige så stille rundt.

// takker//

ragnhild havde set pigen stå og hoppe efter bladet. hun gik frem imod hende. vinden blæste et blad i hendes ansigt. hun fejede det væk med hånden. hun gik efter pigen. da pigen satte sig ned på det væltede træ gik hun helt frem ``måske du skulle ha klatret i træet i stedet for at hoppe`` hun smilede drilsk til hende ``mit navn er Ragnhild. hvad er dit?`` hun så undersøgende på pigen.

Lilyann bemærkede pigen og sendte hende et venligt smil. Da pigen gav hende et råd om hvordan hun skulle have fået fat i bladet, blev smilet muntert. Der skulle meget til før hun blev fornærmet eller ked af det, eftersom hun tog det meste med et smil.
"Ja det kunne have været en god ide"gav hun hende ret, med et venligt muntert smil og strakte benene ud og løftede fødderne lidt, så det kun var hendes hæle som rørte jorden. "Og goddag Ragnhild, jeg hedder Lily"præsenterede hun sig med et smil.
Det var forskelligt hvordan hun præsenterede sig for folk, nogle gange sagde hun hele fornavnet, men for det meste sagde hun kun det hun helst ville kaldes. "Flot navn, det hører jeg ikke så tit"sagde hun venligt og havde faktisk ikke mødt en før med det navn, men hun kunne godt lide det. Hun havde et eller andet med gammeldagsnavne.

ragnhild smilede venligt måske lidt muntert til pigen. der var noget ved hende hunu godt kunne lidt ``det navn er også meget flot. mit navn er noget min mor har givet mig. hun elsker alt det gammeldags. hun hedder Tjalte. hvor tit er det lige man høre det rundt omkring`` hun gik hen og satte sig ved siden af Lily. hun ko til at sætte sig på en snegl, hun rejste sig og tog sneglen væk. og tørrede snegleslimen af hendes bukser. hun var ikke så frygtelig sart. da hun havde tjekket at der ikke var flere snegle satte hun sig ned

"Det navn har jeg nu aldrig hørt før"sagde hun med et muntert stort smil. Hun syntes om pigen indtil videre. Hun var ikke en person som dømte folk ved første møde. Hun gav dem altid nogle chancer til at vise deres sande jeg for hende. Hun vidste at hun selv nogle gange kunne være lidt for useriøs, så folk troede hun ikke kunne finde ud af at være alvorlig, men det kunne hun nu godt være.
Hun kiggede kort på sneglen som var blevet sat på.
"Min far hedder bare Kasper. Det er der ikke rigtig noget specielt ved" sagde hun med et venligt skævt smil og rettede på det store hår.

ragnhild lo ``se det er så der jeg er speciel, jeg har aldrig hørt nogen hedde kasper.`` hun smilede. hun så på lilly, hun var en af de få slags mennesker ragnhild havde mødt som ikke dømte hende eller drillede hende med hendes navn. hun kiggede ned på sine sko og opdagede at det ene snørrebånd var gået op. hun bukkede sig ned for at binde det. da hun havde bundet det, satte hun sig op hun smilede venligt til lily ``du kan kalde mig Ragn, det plejer min mor at kalde mig når hun ikke gider sige mit lange navn``

"Har du ikke?"spurgte hun med en vantro og samtidig muntert stemme, hvorefter det muntre smil blomstrede på hendes lyserøde læber. "Jeg kender tre udover min far"sagde hun med et smil. Det var jo et okay udbredt navn. Hendes blik fulgte Ragnhild, da hun bandt hendes snørebånd. Lilyann selv, så kort på hendes slidte lysegrønne converse, som havde set bedre dage. Hun lod en tanke på til en shoppetur, hvor målet skulle være at finde nogle nye sko, som også var praktiske til lejren.
"Skal jeg nok Ragn"sagde hun med et stort smil, og viste igen smilehullerne og de rundekinder frem igen. "Jeg hedder rigtig Lilyann, men jeg vil helst kaldes Lily"oplyste hun med et skævt muntert smil. Hun regnede ikke med at Ragnhild ville blive fornærmet eller andet i den stil, fordi hun ikke havde præsenteret sig med sit rigtige fornavn. Det var ikke noget som Lilyann mente folk kunne blive fornærmet over.

``jeg kommer fra en pænt lille by, hvor alle hedder sådan nogle gamle navne.`` hun fulgte en fulg flugt i luften. hun tog sin ene hånd til sig da en edderkop kravlede håndt på den, hun gik over til en busk og satte den ned. hun gik tilbage til lily ``ikke for at være ond eller noget. men jeg syntes at lily passer bedre til dig end dit hele navn`` hun smilede venligt til lily hun håbede ikke at hun blev fornærmet over det. det havde hendes mor gjort hvis det var hende.

"Hvor henne er det?" spurgte hun med et smil og lod blikket gå til edderkoppen, hun skulle til at hvine, men tog sig i det, da hun så hvor rolig Ragnhild var. Hun havde aldrig været vild med edderkopper, på det punkt var hun som andre almindelige piger.
Hendes smil blev meget muntert og et kort klukkende grin, lyste hendes ansigt op. Da Ragnhild fortalte sin mening om hendes navn.
"Jeg kan også bedre lide Lily"Sagde hun med et muntert glad smil, og trak benene tilbage igen. Hun kunne godt lide Ragnhild indtil videre og kunne godt lide deres samtale. Hun overvejede om andre ville være blevet sur over det Ragnhild havde sagt, hun syntes selv det bare var sjovt. Hendes far var nok blevet fornærmet, da han i hvert fald mente at hun var hans lille Lilyann.

``jeg kan aldrig huske det, selvom min mor ellers har gjort sit for at jeg skulle huske det.`` ragnhild smilede. det var afslappende at være herude i skoven. hun tænkte på den gang hun havde sagt at hendes mor lige så godt kunne hedde tjal, det var moren bestemt ikke blevet glad for. hendes smil blev bredere. hun vinden blæste nogle blade ind i hovdet på hende. hun afværgede sit ansigt med hænderne.

"Jeg er også dårlig til at huske"sagde hun med et muntert smil og klukkede muntert da vinden angreb Ragnhild med blade. Hun blev ikke selv ramt, men vinden tog fat i hendes hår og fik det til at danse lidt. Men det var ikke kraftig nok denne gang til at kunne løfte det store hår.
Hun rakte en hånd ud mod Ragnhild, mens hun grinte muntert og tog et blad ud af hendes flotte mørke hår. Hun var lidt misundelig, eftersom hun gerne selv ville have glat og medgørligt hår, så hun nemmere kunne sætte det i flotte frisører. Hendes stedmor var tit gået i krig med hendes hår, for at få det sat pænt. Men det var aldrig blevet sat lige så flot som hendes lille halvsøsters hår.

ragnhild begyndte at tage blade ud af sit temmelig tit umedgørlige hår. i dag havde det artet sig. men normalt skulle der en hel krig til. hun blev glad for at lily hjalp ``tak lily`` endu et vidstød kom dog udenblade,men den fik vælted hende om på den anden side af træstammen hvor hun lavede en kolbødte for ikke at slå sig.

Lilyann skulle til at sige så lidt, men vindstødet som fik Ragnhild til at falde ned og hende selv til at tage fat i træstammen med hænderne for ikke at falde ned, fik hende ud i et latter udbrød. En lys fin latter brød skovens idylliske ro.
"Ragnie altså, hvad laver du dog"sagde hun drillende og stadig med latter i stemmen . Hun drejede sig lidt og rakte en hånd bagud for at hjælpe hende op igen. Hun smilede stort og muntert.
Hun trak hånden gennem håret, for at få det væk fra ansigtet og samtidig et forsøg på at rede det lidt med fingrene. Men hun var nød til at få fat i en børste, før hun ville kunne få det til at side så pænt som muligt.

ragn kom med et latterudbrud det var en livlig drillesyg latter hun så op på lily ``det er da nemt nok at regne ud jeg leger akrobat,og vinden hjælper`` hun satte sig op på træstammen igen, hun bemærkede noget af hendes hår flagre. hun indfangede det men mærkede så at alt hendes hår var løst. hun måtte ha tabt hårelastikken, *nå pyt* hun trak en læddersnor frem af en skjult lomme. hun indfangede håret og bandt en knude for at holde på det ``hvem er din gudeforældre?`` hun kiggede nysgerigt på lily.

Lilyann smilende hovedrystende og satte sig bedre til rette, så hun ikke selv risikerede at falde ned der fra. Hun havde ikke lært noget om at falde, som hun havde set nogle i lejren øve sig på. Det eneste som hun havde lært var at håndtere små håndvåben. Hun var blevet ret god med sine hænder, efter hun var begyndt med at male for nogle år siden, så hun havde let ved de små bevægelser i håndledene.
"Frigg"svarede hun med et venligt smil. Hun følte ikke noget for sin mor, hun havde aldrig mødt hende og så hende ikke rigtig som en mor. Mere som en person, som bare var en lille del af hendes liv, men uden større betydning for hende.
"Hvem er din?" spurgte hun med et smil.

ragn lo ``så må du jo være ganske snedig. min far er Loke`` hun smilede og fik øje på et egern der kravlede rundt oppe i et andet træ lidt derfra. hun modstod fristelsen for at kravle op til den som egern. hun smilede da en tanke, et minde fra lang tid siden. det var da hun var lille hun havde forvandlet sig til et egern og var blevet jagtet af adskellige hunde.

Hun trak på skulderne med et skævt smil og lod det blive venligt da hun var datter af Loke. Hun dømte ingen i lejeren på grund af deres gudeforælder, hun kunne ikke se en grund til det. Hun lærte dem at kende og afgjorde så om de var noget for hende og ellers, ja så gjorde hun ikke mere ved den sag.
Hun sagde ikke noget om hun var snegdig, hun mente ikke selv at hun var det. Men hendes evne tillod hende jo at være det, eftersom ingen endnu havde opdaget når hun brugte den. Men hun fortalte heller aldrig nogen om den, for hun var bange for at de skulle dømme hende. Hun kunne ikke kontrollere dem, men hun kunne alligevel pille lidt ved deres reaktioner og lignende, med hendes stemme. De fleste følte sig tryk ved hende når hun brugte evnen, og det hjalp på deres nervøsitet. Men hun brugte den nu aldrig til andet end at give folk lidt mere selvtillid. Hun ville ikke selv synes om at blive manipuleret med, så hun brugte det kun for at hjælpe lidt.

ragn smilede,nu kunne hun ikke modstå det længere. hun gik hen til træet med egrnet og skiftede sig om til et egern. hun kravlede op til det og løb rundt omkring på træet. hun løb ned mod jorden og skiftede tilbage til menneske hun gik grinende hen til lily og satte sig ned igen

Lilyann havde ikke set en skifte form, for hende så det underligt og uvirkeligt ud. Men hun måtte nok vænne sig til den slags oplevelser, nu hvor hun boede i lejren.
Hun blev siddende og lod de grønne øjne følge det lille egern, som pillede af sted. Det var underligt at se, men samtidig sjovt. Men det var nok fordi hun ikke var vant til at mennesker forvandlede sig og dette var første gang hun havde set det.
Hun smilede venlig muntert til Ragnhild.

ragn stoppede med at grine ``se det er noget jeg aldrig bliver træt af at gøre`` hun smilede muntert til lily

"Er det ikke underligt at være et dyr?"spurgte hun med et venligt smil, og troede ikke at hun selv ville have lyst til at kunne ændre form. Hun var glad for at være den buttede Lilyann. Men hun ville nok se anderledes på det, hvis det var hendes selv som have evnen. Hun vidste jo ikke hvordan det var, men hun kunne bedst lide at være menneske og betrakte dyrene som de smukke skabninger de var.

``det er underligt de første par gange. men du vænner dig efterhånden til det`` ragn tænkte på mugelighederne om der var mange andre af lokes børn her i lejren. hvis der var ville det være pænt sejt at møde dem. hendes søskende

Lilyann nikkede med et smil og var ikke overrasket over svaret. Hun ville kun ikke være typen som ville kunne lide det, men det lod til at Ragnhild kunne og det var jo det vigtigste, eftersom det var hendes som havde evnen.
"Hvad synes du om lejren?"spurgte hun med et smil og legede med det store hår, ved at sno det rundt om hendes fingre.