A walk in the forest

ragn tog en dyb indånding ``min søn`` hun så forpint på lily.

Hun så på hende med store øjne. "Hvornår har du lige fået en søn?Spurgte hun forbavset. Hun var ikke tilhænger af teenagere fik børn.

``for nogle år siden. du ved jo at jeg var træl, mændene i byen har ret til at gøre hvad de vil med trælle. han er 2år`` hun så på lily, hun begyndte at savne den lille klump nu hvor hun tænkte på ham.

Lilyann kunne ikke lide tanken om hvordan det var i den landsby. "Hvad hedder han?"Spurgte hun for at komme lidt væk fra emnet omkring hvordan hendes søn var blevet til, inden det kom alt for meget igang.

ragn smilede ``han hedder Jarke, han er en stor gut, eller det var han sidst jeg så ham. han er bedre og hurtiger end de andre børn på hans alder`` hendes smil blev stolt, han var hendes søn. og hun ville altid elske ham.

"Hvorfor har du ham ikke med her til??"spurgte hun med et forsigtigt smil og lod blikket hvile på hende.

``mente det ville være lidt for skræmmende for ham at være her, sammen med alverdens andre halvguder. og fordi min mor fantd ham`` hun så på lily, det var rart at tale om Jarke.

"Måske kan du få Jon til at få ham hentet her til?"foreslog hun med et venligt smil. Hun ville nu selv mene at drengen ville have det bedre her, end his Ragnhilds mor. HVis Ragnhild var blevet behandlet som en træl, ville hendes søn så ikke også?

``måske, jeg håber bare han stadig er i live`` hun mærkede en tåre glide ned af kinden. hun bad til at han var det, måske var han så heldig at han var sluppet væk fra hendes mor og gemte sig i deres hule.

"Det er synd for dig Ragnie"sagde hun med et trist blik. Hun syntes at det var uretfærdigt at Ragnhild havde haft det så svært, når hun selv havde levet i luksus i forhold til hende.

``tak lily. men mon ikke jeg klare mig. jeg er trods alt lokes datter.`` hun prøvede at smile muntert men det blev i stedet til en grimasse.

"HVis du vil kan jeg nemt gøre dig i godt humør?"sagde hun med et forsigtigt smil. HUn havde haft planer om aldrig at fortælle folk om hendes evne, men hun kunne vel gøre en undtagelse for Ragnhild eller også skulle hun bare gøre det uden at fortælle hvad der skete og lade som om det bare var hende egent gode humør og personlighed som gjorde Ragnhild i godt humør.

``jeg overlader trygt mit humør i dine hænder`` rang smilede, det blev lidt bedere end før. men hun lignede stadig en fordrevet fugleunde med hendes hår der var uglet som en halmballe og røde øjne.

Lilyann smilede, hun ville først se om hun kunne gøre hende i godt humør uden evnen og hvis det ikke lykkedes kunne hun tage den i brug. "Men lad os se at komme ned til søen inden det bliver for sent"sagde hun med et muntert smil.

``ja det må vi nok hellere.`` hun satte i hendes eget lunteløb, hvor hun løb på tværs af hende selv. hun smilede og lavede et lille hop.

Lilyann smilede og satte farten lidt op for at kunne følge nogenlunde med i Ragnhilds tempo.

ragn smilede og skiftede sig om til en gepard, hun løb alt hvad hun kunne ned til søen. hun nåede ikke at stoppe før det var for sent, hun havdnede lige nede i søen.

Lilyann grinede højt af Ragnhild, da hun røg i vandet. HUn gik det sidste stykke i et roligt tempo og tog derefter sko og strømper af. Hun foldede buskerne op over læggen og gik ud i vandkanten. Hun hvinede lavt da det var koldt.

ragn skiftede tilbage til menneske, hun svømmede ind mod land og spyttede det vand ud hun havde fået ind i munden. hun smilede og kiggede på lily.

"Burde du ikke have taget lidt af dit tøj af, så ikke alt blev vådt?"spurgte hun med et muntert smil, mens hun gravede tæerne ned i sandet.

``jo det burde jeg nok, men det gør ikke noget`` ragn smilede og skiftede til en ravn,kat,hun og så tilbage til menneske.

"Du er underlig"sagde hun med et muntert smil, mens hun langsomt gik langs breden, med blikket rettet mod fødderne så hun ikke trådte på noget.

ragn grinede ``underlig men ufattelig sød. man skulle ikke tro jeg var Lokes datter`` hun smilede og tog det nu tørre tøj af og hoppede ned i vandet og svømmede rundt.

"Ufattelig sød? Ja overdrivelse fremmer forståelsen"sagde hun med et muntert smil og sendte hende et par drillende øjne.

ragn rullede med øjnene og lavede sig til en fisk, hun svømmede lidt rundt. hun skiftede tilbage til menneske form og gik op af vandet.