Natmad-Eric

T:22:45.
S:køkkenet.
O:køkkenborde,komfur,køleskab,lidt mad på et af bordene.
V:køligt, nymåne,skyet. uverj.

Natja var gået stille ind i køkkenet selvom det havde styrtet med vand,det var hende der havde lavet det. hun så sig omkring,hun havde været sulten i lidt tid. hun gik stille,hun ville ikke tænde noget lys for at blive afsløret, så hun følte sig frem..

hun begyndte at gå lidt hurtigere frem.

Døren smækkede. Eric var netop trådt indenfor, i det mørke køkken, komplet og aldeles gennemblødt helt ind til skindet. Hans grå t-shirt, samt de mørke cowboybukser, dryppede konstaterende mod det 'usynlige' køkkengulv, og lod til at give lyd i hele det mørke rum.

"Damn också!"

Eric mumlede lavtmældt for sig selv, da han begyndte sin fumlende færd rundt i køkkenet, med sko der svuppende kunne bekræfte, hvor fyldt de egentlig var med vandet. Den syngende svenske accent lod til at passe perfekt, til den lidt dybere mandestemme. Alt i alt, var det ikke svært at høre det var en svensk mand.
Med et dybt suk, måtte ryste opgivende på hovedet af sig selv. Sikken et tidspunkt, og sikken et vejr, at blive sent sulten på! Hans appetit endte nok med at få ham sygelagt på grund af for mange ture i regnen.
En fremmede lyd passerede hans øre. Hans standsede uvilkårlig, og lyttede grundig. Andre skridt?

"Hallå?.."

Hans egne skridt begyndte igen. Han ville gerne hurtigst mulig finde en stikkontakt, og se, hvad der rodede rundt herinde, udover ham selv.

Natja syntes at høre en stemme,den lød svensk. hun rystede på hovdet, hun kiggede ud på regne og fik den til at stoppe. hun hørte nogle skramle,hun løb alt hvad hun kunne ligefrem, i håbet om at gemme sig...

Som dug for den varmeste sol, lod regnen til at forsvinde. Ganske pludseligt, og uden de mindste tegn på at ville stoppe. Magi? Eric var godt klar over, at Benedikte ikke var de eneste halvguder i lejeren, og at børnene fra de andre guder sagtens kunne være mægtige. Men kontrol over vejret?.. Så meget vidste han dog ikke.

Da lyden af hastige skridt lod sig ændre til løb, syntes Eric selv at gå langsommere og langsommere ned i tempo. Hvis der var en der ville ud herfra, var det ikke godt at vide, hvad i alverden personen lavede herinde. Tilfældigt rakte han ud i mørket, og greb om noget rundt. Uvidende om, hvad han egentlig gik rundt med, fortsatte han sin langsomme gang.

Natja mærkede noget gribe fat om hendes hårknold, hun vidste at personen var svensk.``släpp mig`` hvæsede hun stille. det var jo engtelig hendes egen skyld at var i denne kattepine. hun sukkede irriteret, hun fandt lyskontakten på væggen og alt mørket i rummet forsvandt. hun så nu hvem der holdt fast i hende,det var en dreng. ``Jag måste få håret tillbaka?`` sagde hun sarkastisk. hun trak elastikken ud som holdt knolden på plads, og den smuldrede stille mellem fingrene på ham. hun tog sit hovde op og rejste det op,hun så ham lige i øjnene. hvis hendes øjne kunne lyne havde de allerede gjort det,men hvis man så nærmere efter var det nærmest som om at hendes øjne var rene uverjsskyer. pludsllig styrtede regnen ned, i stride stenger.

Med en lettere forskrækket grimasse indså Eric, hvad det egentlig var han havde fingrene i. Dog en smule for sent. Lyset blev tændt, og dér stod han, med fingrene stramt knuget om en eller anden piges hår. Han trak øjeblikket hånden til sig, som var den blevet brændt, da hun selv løsnede håret for at slippe af med ham.

"Förlåt!"

Mumlede han ivrigt, mens han kørte hånden som havde holdt hendes hår, gennem sit eget drivvåde. Han nåede kun lige at bemærke, hvor specielle hendes øjne virkede, før lyden af hidsigt piskende regn igen larmede omkring dem begge. Han havde opfanget hendes svenske tale med det samme, og gik med den, ud fra at hun kunne forstå ham. Det var stadig ikke naturligt for ham selv, at tale helt ren dansk. Godt nok havde Eric og hans tvillingesøsters plejefar været dansk, men de foretrak alle snakke engelsk sammen.

"Är det du?"

Forsøgte han, og nikkede ud mod den rasende byge. Udfra de vrede øjne der var rettet mod ham, lod det til at have en sammenhængen. Uden rigtig at vide, hvad han skulle gøre af sig selv, blev Eric kejtet stående, og stirrede med et hævet bryn, på den overraskende høje pige foran ham.

Hun mærkede vreden sive ud,regnen stilnede stille af. til sidst regnede det ikke længere. uverskyerne i hendes øjne var borte. hun var ikke længere vred. ``Det är jag som vad?`` hun var lidt irriterret, nok mest fordi hun var sulten. hun fandt et rødt æble, hun tog det imellem sine hænder. hun tog en bid og så ham i øjnene.

Eric skævede endnu engang ud mod vinduerne, og dernæst hendes øjne. Der måtte være en forbindelse. Det, eller så spillede lyset ham et puds, samt faktummet at han stadig var sulten. Det gjorde maven i hvert fald højlydt opmærksom på, da den gav sig til at knurre som et andet udyr.

"Regnen?.."

Forsøgte han sig, på lidt slidt dansk. Pigen lød ikke umiddelbart svensk, og det burde ikke besvære andre, at han ikke havde lært specielt meget endnu. Han slap hendes blik igang, og så sig søgende omkring i køkkenet. Endelig faldt det på et køleskab.

"If you will have me excused ma’am."

Smilede han undskyldende, og kom selv til at le lidt over sin egen amerikanske accent. Sådan endte det jo, efter et par år på landet. Han hastede kort over mod køleskabet, åbnede det og hev det første samt det bedste frem han lige kunne finde. Det resulterede i lidt daggammelt kød, nogle grønsager og lidt brød. Med endnu et smil over mod pigen, gav han sig til at snitte grønsagerne i pæne stykker og smøre brødet. Der var en, hvis erfaring i bevægelserne. Nem god mad, var en nødvendighed i hans gamle hjem.

"Navn?.. Ehm.. Hedder du?"

Igen, det klassiske rustne dansk fra hans side.

Natja smilede af hans dansk, han talte det ikke flydende men ellers meget godt og det lød smukt på grund af hans svenske accent ``ja. regnen er mig`` hun smilede lidt mere ved tanken om at hun havde skabt regnen...det var stadig ikke til at fatte.

``Svenska är bättre upplevelse`` hun smilede, hun syntes ikke han havde brug for at få besvær med de danske ord. ``mitt namn är Natja. och ditt är?`` hun smilede og så på hans fine snitte bevægelser. hun var færdig med æblet nu, hun smed det i skraldespanden. hun kunne stadig mærke sulten gnave i sig. hun gik hen og åbnede køleskabet, hun fandt lidt kød og forskellige grøntsager. men hun gik efter den røde chili hun vidste var der. hun fandt den og tog den med ud. hun smilede undskyldne til ham da hendes mave knurrede.

hun tog et spækbrat og begynde at skære chilien ud, hun fandt en gryde og hældte noget vand i. hun satte den over komfuret, og tændte det. da det begyndte at koge proppede hun kødstykkerne i sammen med chilien. efter 5 minutters tid tog hun gryden af, hun fandt en dyb skål og hældte suppen op i den. hun kiggede ned i gryden,der var stadgi noget tilbage. hun kiggede over på ham ``Vill du ha?`hun pegede på gryden med skeen.

Hendes smil, beroligede ham. Det klædte hende nu noget bedre, end de drabelige tordenskyer, hun før havde skulet af ham med. Han fortsatte ganske afslappet sit arbejde, alt imens han lyttede til, hvad hun sagde.

"Magi?.. Du må vær.. Halvgudinde?"

Han havde ordet fra sin egen tvillingesøster. Det var nemt at øve en ting, når man havde noget med det at gøre. Hendes hårfarve mindende ham faktisk om sin søster. Gid hun sad et sted trygt og varmt. Det naturlig beskyttende instinkt han bar for sin søster, ville tydeligvis aldrig slå fra. Men det lod ikke til at generer nogen af dem.

"True. Men du lĺter inte svenska?"

Han vinkede kort med kniven, og bukkede med hovedet.

"Eric. Son of Thor."

Han rystede på hovedet af sig selv, så dråberne fra det stadig våde hår, pjaskede omkring ham. Han var ikke vant til at snakke frit om sin fars side. Eller sin far generelt. Han betragtede hende med lidt mellemrum, mens han gjorde sin egen mad færdig. Da de fem minutter var gået, stod han allerede og tyggede på sin sandwich. Selvom hendes mad duftede udmærket, rystede han høflig på hovedet.

"Nej tak. Sandwich."

Han viftede smilende, med det godt fyldte brød.

hendes smil blev bredere. så han var thors søn, ``nej, that vil from Danmark. dotter Trud`` hun spiste det sidste i skålen. hun hældte resten af suppen ud i håndvasken og samlede alle de ting sammen hun havde brugt og begyndte at vaske op.


da hun var færdig med at vaske op begyndte hun at sætte tingende på plads. hun vendte sig om og så på ham ``Hur länge har du varit i lägret?``

Han viftede tænksom, med den sidste bid af den fyldte grovbolle, for næsen af sig selv. Datter af Trud? Det navn virkede yderst bekendt. Eftersom Erics mor ikke ligefrem havde skjult, hvem der var hans far, havde han haft rig mulighed for at søge lidt rundt om informationer. Han var nysgerrig. Thor var en mand, der lod til at have fyldt meget i hans mors liv.

"Trud.. Thors datter?"

Han kastede den sidste bid indenbors, alt imens hans næsten var ved at blive kvalt i den, da en tosset tanke gik op for ham.

"Du.. Du min niece!"

Tanken var ikke til at fatte. Hans halvsøsters datter?! Manden havde i sandheden haft travlt. En tanken der egentlig ikke virkede specielt rar, når man tænkte på, hvor mange børn guden egentlig kunne have rundt omkring.

"Danmark. Dansk er bra. Du behøver inte snakke svensk."

Da latteren efterhånden var sivet ud, og han kunne se på hende igen, uden at knække helt sammen, mandende han sig lidt op, og gik over til vasken. Han begyndte langsomt at hjælpe med opvasken, alt imens han tog sin egen.

"Några dagar. Uge. Och du?"

Natja vidste godt det var meget uhøffeligt at stirre på folk, men nu stod hun altså og stirrede på Eric. hun skulle lige forstå ordne helt rigtig.. hun var hans....niece... hun fattede nul, pludselig forstod hun det. uden at tænke videre over det, gav hun ham et kram og smilede til ham.

Med en halv gennemblødt vaskesvamp, løftede Eric overrasket armene i vejret, så Natja ikke ville blive ramt af fugten. Krammet kom en kende uventet... men var nu meget rart i sig. Dog var tanken om andre fjerne familiemedlemer, og mulige søskende, ikke rigtig sivet ind endnu. Desuden var Benedikte formodentlig den eneste Eric nogensinde ville føle sig rigtig tryg hos.

"Ehm.. "

I et forsøg på at være venlig, forsøgte Eric sig med armene akavet lagt om Natja. Hun virkede som en ganske sød tøs, men den pludselige familiekærlighed, var en del mere end han var vant til.