Bålets flammer-Cain

t:22:00.
S:lejerens store bål.
O:nogle andre halvguder og gudinder,bålet,skov område bagud.
V:skyfrit,halvmåne,ingen vind,lunt.


Natja sad og stirrede ind i bålet, gad vide hvad hendes mor lavede nu. jagtede jætter ligsom Thor. måske tænkte hun på hende. hun rystede af hovde på sig selv,det var jo en idiotisk tanke..

hun kiggede sig lidt omkring,nogle halvguder var i gang med at imponerre nogle halvgudinder. hun sukkede, det føltes som om alle pigerne i lejeren kun var interreserret i drenge, hun kiggede ind i bålet igen.

Cain brugte måske det meste af sin tid alene, og ude i naturen - hvor han enten jagede eller trænede for sig selv. Men han sad også ofte ved bålet om aftenen, og nød at snakke med nogle af de andre halvguder om de verse ting. Nogle gange sad han endda og fortalte historier til de helt små halvguder.

Can kom dertil og så sig lidt omkring ved bålet. Han betragtede nogle af dem der forsøgte at imponere, og rynkede sin næse inden han satte sig ned ved bålet. Han trak sine ben op under sig i en skrædderstilling, og fandt et lille stykke træ frem, og hans kniv, og begyndte at snitte lidt. Hvad det skulle blive til, vidste han endnu ikke. Der var en munter stemning omkring bålet, som altid - og Cain kunne ikke lade være med at smile diskret over hvor dejligt det var ved bålets ild.

natja fik ondt i benene af at sidde på den meget ubehagelige træstamme. hun satte sig ned på jorden med benene foldet hen over hinanden. hun stirrede ind i ilden, hun havde altdi godt kunne lide ild. men hun kunne bedere lide lyden af regn, og at svømme. hun kiggede over på den anden side af bålet,der sad en dreng og snittede. hun trak øjnene til sig igen, hun hørte nogle af de andre gudinder sige hendes navn, hun vendte hovdet mod dem. de skulede til hende, hun kunne mærke vreden boble i sig. uden at ville det begyndte det at regne,hun fik det hurtigt stoppet igen men måtte grine stille af de piger der ikke var nået i tørverj,deres mascar løb ned af deres kinder og fik dem til at ligne monstre.

Det begyndte pludselig at regne, men der var jo en skyfri himmel? Cain havde intet imod regn, så han blev siddende, imens nogle af de andre virkede en del utilfredse med den pludselige regnbyge. Cain selv var også en smule utilfreds, for nu var træet vådt, og han kunne ikke snitte i det uden at ødelægge det hele. Derfor puttede han træet i sin lomme, og kniven tilbage i bæltet. Han kiggede på bålet, og derefter på en pige der sad på den anden side. Hun hed vidst Natja, hvis han ikke tog fejl? Han havde mødt hende et par gange før, og også hørt lidt om hende. Han smilte diskret og rejste sig op. Han gik rundt om bålet, og forbi Natja, med et lille blik imod hende.

Lidt efter kom han tilbage igen, denne gang med et par stykker tørt brænde. "Prøver du på at slukke bålet, Natja?" spurgte Cain så, rimelig muntert, og skævede mod hende med et skævt smil. Han sagde det dog ikke særlig højt, for de andre behøvede ikke at vide at det var hende der havde fået det til at regne. Men Cain var ikke en idiot, og vidste godt hvad Natja kunne af ting og sager. Han stod oprejst, ved siden af hende, og prikkede til bålets brænde med en glødepind af bølget jern.

hun så på drengen da han rejste sig. var det ikke Cain? jo det var det. hun smilede muntert til ham ``nej,nej. jeg ville se pigernes ansigtsudtryk når de fandt ud af at det regnede og at de ikke havde vandtæt mascar på`` man kunne tydeligt høre latteren bag hendes ord. i hendes øjne spillede et lystigt lys. hun kunne ikke holde masken længere og brød ud i en hjertelig latter.

Cain kunne tydeligt høre at hun var dansker, og hun burde sikkert også kunne høre at hans dansk var en smule gebrokkent med den svenske accent. Han kiggede ned på hende da hun forklarede hendes intention med regnen. Han smilte diskret og lidt skævt, fulgt af et anerkendende nik med hovedet. Han vendte igen blikket imod bålet, og smed hurtigt glødepinden fra sig, og satte sig ned ved siden af Natja. "Det virkede i hvert fald." sagde han så efter lidt tid, og smilte diskret til hende, inden han igen fjernede sit blik fra hende. Hun kunne vidst godt være lidt af en hidsigprop? Men det var også okay, bare så længe det bare var regn...

Natja blev overrasket over hans nik. det var godt nok ikke det hun havde ventet, hun havde ventet en stram mine eller noget andet,bare ikke det...

hun blev lige så overrasket over at han satte sig ned, ved siden af hende, hun hørte hans ord og smilede skævt. de sidste latterkramper forsvandt stille ``jeg ville bare ønske de havde gjort andet end at flygte ind i tørverj`` hun sukkede.

Cain ville ikke dømme andre for at følge deres instinkter og følelser, og for at tage nogle få chancer. Og for at være ærlig - så var regn jo heller ikke ligefrem videre skadeligt i så ubetydelige mængder, og ødelagt mascara var heller ikke verdens undergang. Nu kunne han jo godt selv være meget dumdristig, og finde på at gøre ting andre ikke ville gøre. Han udviste også ofte en generel ligegyldighed overfor fastlagte og uskrevne, sociale regler. Og var ikke ligefrem typen der bøjede sig i støvet for autoriteter.. i hvert fald ikke autoriteter han ikke selv havde dømt som værende værdige.
Cain vendte et lettere uforstående blik imod hende, med en minimalt rynket pande. "Hvad ville du da ønske de havde gjort?" Spurgte han så. Skulle de da bare stå i regnen og beklage sig over ødelagt mascara?