Blue sky, and white clouds ~Lily~

Lilyann kom langsomt gående mod hovedbygningen. Hendes store blonde hår, var som altid løst og bølgede ned omkring hendes ansigt. Hun satte det aldrig op, da det var alt for besværligt og det faldt hurtigt ned igen, så det var ingen ide at forsøge. Hendes påklædning bestod af et par gamle mørkegrå jeans, som tydeligt var blevet brugt mens hun havde malet. Der var flere pletter med maling. Hvis man var opmærksom nok, ville man opdage at alle pletterne var i lysefarver.
Hun havde valgt at tage en sort hættetrøje, uden på hendes grønne top. Hættetrøjen var stor, og skjulte hendes buttede krop. Selvom buskerne ikke kunne skjule benenes former. Lilyann var ikke den tyndeste pige, eller den højeste med hendes 160 centimeter at gøre godt med. Men hun var nu heldig nok buttet på en stadig feminin måde.

De grønne øjne var rettet mod døren, da hun stod udenforan kontoret. Hun var noget nervøs over hvad dette handlede om. Hun havde aldrig prøvet noget lignende før, hun havde end aldrig været på rektors kontor, da hun havde gået i skole. Hun gemte hendes hænder oppe i ærmerne på den lidt for store hættetrøje og skulle lige stå lidt, inden hun tog mod til sig. SÅ vidst hun vidste havde hun intet gjort forkert, så hun havde vel ikke noget at være bange for. Hun løftede håneden og bankede på i to korte, men dog oplivende.
"Bare rolig, du har jo intet gjort" beroligede hun sig selv med en hvisken, hvor efter et smil voksede frem på hendes læber, mens hun ventede på tilladelse til at komme ind.

Lilyann smilede venligt da døren blev åbnet. Hun nikkede svagt da han bød hende ind. "Tak"sagde hun venligt og gjorde sit bedste for at være høflig. Hendes stedmor var den som havde opdraget hende mest på det punkt, da hendes far til tider ikke tog høflighed så tungt.
Da hun trådte ind blev hun med det samme opmærksom på duften som fyldte hans kontor. Hendes øjne gled rundt på planterne som stod smukke, hun havde ført et sted at han var søn af Idun, det var nok der interessen for planter var opstået. Hende selv havde altid drømt om at få sig en have hvor der skulle være mange forskellige blomster. Hun havde en svaghed for blomster, en virkning som hendes farmor havde haft på hende. Hun tog en dyb indånding gennem næsen og smilede af duften som fyldte hendes sanser. Det virkede meget beroligende.

Igen nikkede hun svagt, denne gang da han bød hende at sætte sig. "Du må gerne kalde mig Lily"sagde hun med et venligt smil, da hun forsigtig satte sig ned. Hun havde altid bedst kunnet lide at blive kaldt Lily, da hun selv ikke mente at hun lignede en som hed Lilyann. Hun havde også mødt andre som gav hende ret i det.

Lilyann strakte en smule hals, da hun bemærkede sit navn på den bog han fandt frem fra en skuffe. Hun regnede med at alle oplysninger omkring hende ville stå der i, men det var vel meget normal. En skole ville også have papir på en, men om der stod de samme ting var hun lidt usikker på.
Hun smillede smigret, da han roste hendes kaldenavn. Hun måtte dog indrømme at hun ikke var så elegant som en lilje.

Hun sad helt stille og lyttede nøje til hvad han sagde, hun ville ikke misse noget af det som blev sagt. Hun nikkede svagt, for at give ret i det som blev sagt. Hun havde ingen erfaring med kamp, hendes far havde ikke været til den slags sport og i hvert fald ikke hendes stedmor. Hun havde heller aldrig selv vist interesse for den slags.
Hun spidsede tænkende læberne et par korte sekunder, men hun let overvejede sit svar. "Nej, jeg har aldrig haft den største interesse for det. Jeg er mere til det kunstneriske, jeg maler meget"sagde hun med et skævt smil. Hun var klar over at hun nu ikke lignede sin mor på det punkt med at være viking. Men det med at få sin vilje, kunne hun være ret så god til.

Han nikkede, lyttede blot til hvad hun fortalte.
''jeg kan tildele dig en træner, eller jeg kan give dig nogle lektioner selv? Det er selvfølgelig ikke et krav at man skal kunne kæmpe, men det hjælper så sandelig en del når du bliver ældre.'' smilede han, og så varmt på hende.

''men du maler, siger du? Hvilken type?'' spurgte han, og lænede sig en smule frem over bordet, for at virke mere nærværende

[kort svar, sorry, researchen kalder igen]

//I orden, jeg har intet imod korte svar. Mine indlæg kan godt svinge i længderne //


"Jo, det var jo nok en god ide med ekstra undervisning"sagde hun venlig og smilede fredeligt. Det ville vel ikke skade at øve sig noget ekstra, hun ville jo også gerne kunne måle sig lidt med de andre på lejren. Hun ville egentlig gerne måske tage en lille kamp med hendes veninde Ragnhild, hun havde set hende slås engang med en dreng, det var endt uafgjort. Hun havde selv takket nej, til Ragnhilds skuffelse, eftersom hun ikke følte sig sikker i kamp.
Hendes smil blev munter, som det til hverdag for det meste var, da han spurgte ind til hendes interesse. Hun kom i tanke om at hun snart skulle få sin far til at komme med nogle af hendes udstyr til det, så hun kunne komme igang igen. "Jeg kan god lide at male abstrakt, men det afhænger af mit humør for det meste"svarede hun med et smil som viste hendes smilehuller og rundekinder frem. Det var tydeligt at hun kunne lide at male.