Rainy ~ Lily

Skye havde brugt lang tid på sine lektier om aftenen, gemt væk i sin hytte, helt alene. Da hun hurtigt var skøjtet igennem lektierne i nordiske sprog og gamle runer, havde hun lagt bøgerne fra sig for at finde nogen at være sammen med. Hun havde et behov for at være sammen med nogen, gerne så tit som muligt, og hun savnede Dag. Dog havde hun ikke fundet ham i sin hytte - han var sikkert på en af sine hyppige nattevandringer - så hun bestemte sig for at lede efter ham. Haven var hendes første gæt.

Hun fandt dog ingen ved blomsterbedende, på bænkene eller i labyrinten. Og langsomt begyndte regnen at falde. Inden der var gået lang tid, stod det ned i stride stænger. Skye havde ikke meget tøj på, en t-shirt og et par jeans, så hun havde ikke lyst til at blive drivvåd. Især ikke når luften var så kølig. Heldigvis fandt hun en pavillon, hun aldrig havde set før. Den havde en okay størrelse, med plads til et springvand med skulpturer i midten, blomsterkrukker og bænke i gammel, nordisk stil.

Lilyann havde været på en gåtur rundt i lejren, som hun tit var når hun flygtede lidt fra undervisningen med kamp. Hun var ikke slank som mange af de andre piger i lejren. Hun var buttet, dog på en feminin måde, men hun blev hurtigere træt og hun havde stadig heller ikke fået interesse for kamp endnu, til at hun ville gå op forfærdelig meget op i det endnu. Hun havde dog været glad nok for at hun havde skulle træne kamp om morgen, så var det jo hurtigt overstået.
Hun var nået til haven da regnen havde overrasket hende. Med et munert smil satte hun farten op, og så sig hurtigt om efter et sted at søge lyd. Hun kunne høre et hvin fra en pige i nærheden, et typisk hvin fra en pige som fik ødelagt sin frisurer af regnen. Selv satte hun meget sjældent sit hår op, det var for stort og besværligt at sætte. Hendes store mørleblonde hår sugede hurtigt vandet til sig, så det blev noget tungere og trak de sædvanlige bølgede krøller ud. Hendes grønne øjne fandt en pavillon, og en pige som havde søgt tilflugt. Hun løb derover og smilede til pigen. "Hej"hilste hun med sin muntre stemme, mens hun trak hænderen op i ærmerne af hendes cardigan som havde suget vand til sig. Hun lignede en druknet mus, eller en trold. Hun var bare 160 centimeter høj, og med det store hår som tit var i kaos og hendes buttede krop, blev hun tit samlignet med en lille trold. Hun var nu klar over at folk ikke plejede at sige det som noget negativt.

Skye var i gang med at beundre springvandet, der til hendes skuffelse var slukket, da hun blev overrasket af et hej. Bag hende stod en lille pige der så ud til at være blevet lige så overrasket af regnen som hende selv. Dog var hun en hel del vådere. Hendes hår så stort, mørkt og bølget ud, præcist det modsatte af Skye selv med hendes glatte, lyse hår og blå øjne. Et typisk, nordisk udseende, sagde hun tit til sig selv.

Hun brød ud i et stort smil og kom med et lille vink. "Hej!" Hun kom pigen i møde, imens hun tog hende ordenligt i øjesyn. Hun havde nogle flotte, grønne øjne, en flot, kvindelig kropsbygning. Lidt ældre end hende selv. Skye var højere end de fleste piger på hendes alder, og hun var tynd og flad på alle måder. Selvom man var halvgud, var det ikke sikkert man fik en flot krop. Ærgerligt.

"Ude for at få et styrtebad?" spurgte hun muntert, og svuppede lidt i sine sko.

Lilyann smilede muntert til pigen, da hun mod i mod hende. Hun elskede at være social, og det hjalp meget når de som hun gerne ville være sociale med ikke var så generte at de blev mundlamme. Hun klukkede muntert med et smil spillende på læberne, af hendes spørgsmål om et styrtebad. "Ja man skal jo vaskes engang i mellem jo"sagde hun med et glad smil. Hun greb hendes hår og vred det, for at få noget af vandet ud af det. Fordi det var så stort, fyldigt tyk tog det altid langtid før det blev tørt. Da Lilyann stod helt henne ved pigen, kunne hun ikke lade være med at smile muntert af deres højde forskel men hun var vant til at piger på hendes egen alder i hvert fald var noget højrere. Hun gik dog med det samme hen til den nærmeste bænk og satte sig, hun sendte pigen et smil som tegn på at hun var velkommen til at sætte sig ved siden af hende.

Skye kom med en latter, der godt kunne lyde lidt imponeret, da pigen vred sit hår. Det ville hun ikke kunne gøre med sit eget hår, ikke engang hvis det havde været helt gennemblødt. Skye blev nemt imponeret.

Hun satte sig ved siden af hende, uden at tøve, glad for selskabet. Hun kendte ikke så mange på lejren ud over Dag, så det var hyggeligt at lære nogen andre at kende. Især en pige. Hun kunne godt bruge en veninde.

"Skye. Hyggeligt at møde dig." Hun tiltede hovedet på skrå, og kom med et af sine blændende smil, der godt kunne få hende til at ligne en lille pige. Hun lignede altid en lille pige - mindre end hun var i forvejen, i hvert fald.

Lilyann betragtede Skye lidt mere, da hun satte sig ved siden af hende. HUn funderese kort over hendes alder, hun var ikke selv god til at gætte andre alder. Hun tænkte på meget på folks højde, når hun skulle gætte en alder.
"Også hyggeligt at møde dig Skye"sagde hun med et venligt smil og fejede håret om bag hende, med en doven bevægelse med hånden. "Lilyann. Men jeg foretrækker at blive kaldt Lily"præsenterede hun sig selv med et muntert smil. Selv syntes hun ikke at hun lignede en som skulle hedde Lilyann, desuden var hun blevet kaldt Lily i flere år nu, så hun følte mere at det var hendes navn.

Skye nikkede langsomt, med glitrende, blå øjne. Lily passede også meget bedre til hende end Lilyann. Det lød lidt fornemt, lidt gudeagtigt, men ikke så meget halvblodslejr-agtigt. Heller ikke særlig Lily-agtigt. Hun havde altid været glad for sit eget navn, men det var ikke særlig nemt at give et kælenavn til. Ikke fordi der var så mange der havde givet hende et kælenavn på børnehjemmene, men Dag havde heller ikke givet hende et. Måske var det derfor? Hun pillede ved en snor i sin t-shirt. Hvorfor tænke hun hele tiden på Dag?

Hun kiggede på Lily i et stykke tid. Betragtende. Måske lidt ubehageligt. Hun prøvede at finde ud af hvilken gud hun var barn af.

Lilyann smilede muntert til Skye mens det så ud til at hun betragtede hende. Hun sendte hende et par drillende muntre øjne, så at gøre opmærksom på at hun bare sad og kiggede. Hun havde dog ikke så meget imod det, selvom den slags godt kunne blive akavet, men hun kunne bedst lide at have en samtale i stedet for en stirrer konkurrence.

"Ja jeg ved godt jeg ser godt ud"sagde hun med en drillende stemme og smilede stadig muntert. Lilyann var næsten altid munter, hun tog altid tingene med et smil, og havde derfor meget let ved at være munter. Hun flyttede lidt på sig, så hun sad bedre på bænken.

Skye så først lidt overrasket og forvirret ud, men så lyste hun igen op i et smil. "Yeah, det gør du da! Jeg prøvede bare lige at finde ud af hvem du var datter af." Det virkede ikke som hende at analysere folk. Hun plejede bare at kaste sig direkte ind i deres åbne arme. Hun havde en eller anden evne til at få folk til at kunne lide det. Hvis hun ikke viste bedre, så ville hun have troet at det var hendes magiske evne fra sin far. Det virkede bare ikke så Odin-agtigt igen.

"Balder, måske? Idun? Uh, nu ved jeg det! Gefion!" Hun så helt godt ud med sig selv, siden hun var helt sikker på at hun måtte være Gefions datter.

Lilyann smilede muntert til hende, da hun lyttede til hendes foreslag. Det var umuligt for hende at skjule hendes klukkende latter. "Jeg kunne da aldrig have noget tilfældes med dem"sagde hun med et muntert smil, men var dog smirret over sammenligningerne. Dog var hun klar over at hun ikke havde så meget af sit udseende eller være måde fra sin mor, på de punkter ligende hun overraskende meget hendes farmor. Men hendes evne, den hun var klar over at hun havde, passede nu meget godt sammen med hendes mor, som hun dog ikke rigtig så som sin mor.
"Friig"Sagde hun med et skævt smil og lod kort blikket gå til springvandet som var slukket. "Hvem er du barn af? Jeg tør ikke gætte, jeg er forfærdelig dårlig til regne sådan noget ud"spurgte hun med et muntert smil og lod igen de grønne øjne falde på hende igen. Skye lignede mere en som kunne være datter af Balder, eller en af de andre guder som var kendt for deres smukke ydre.

Skyes ansigt åbnede sig i et forvirret udtryk. Hendes øjenbryn blev løftet og hendes læber skiltes. "Ikke? Du ligner ellers en hel lille frugtbarhedsgudinde, gør du!" Hendes blå øjne blev klemt til små sprækker da hun smilede.

Hendes smil voksede, da hun fik at vide hvem der var Lilys mor. Hun fniste. "Så er vi nærmest i familie. Min far er Odin!" Hun følte sig altid helt vildt stolt, når hun talte om sin far. Selvom hun aldrig havde hørt fra ham, var hun stadig stolt over at hendes far var gudernes konge. Det var da imponerende, selvom det i princippet ikke gav mere prestige end at være en af de andre guders børn. Helt ærligt, så var hendes evne ikke så sej igen. I hvert fald ikke endnu. Det var så forbandet svært at finde ud af det runemagi.

"Aha, så du er et strategisk geni? Du ligner en lille snedig en."

Lilyann smilede med et muntert smil og rynkede kort på næsen. Hun syntes ikke hun lignede en frugtbarshedsgudinde. Hun overvejede kort om det var fordi hun var buttet i forhold til de andre piger i lejren, men hun kunne bare smile af det. Skye havde jo ikke ment det som en fornæmelse mod hende.
Hun bed mærke i den måde hun fortalte at Odin var hendes far. Hun lød meget stolt af at være hans datter. Selv gjorde hun ikke forskel på folk i lejren, udfra deres gudeforældre. Selv havde hun ingen rigtige følelser for at være datter af Friig, hendes stedmor havde været mere mor for hende end Friig havde været.
"Argh, jeg ville ikke kalde mig selv geni"svarede hun med et muntert smil. Hun havde endnu ikke fortalt om hendes evne, til at forblænde folk. Hun var bange for at folk skulle anklage hende for at manipulere med dem. Hun kunne jo påvirke deres valg, og humør med sin stemme. Hun var bange for at de skulle tro at hun kontrolerede dem, men hun påvirkede dem kun, hun bestemte ikke over dem.

Snakken om ens gudeforældre var altid noget af det første Skye spurgte om, nu hvor hun var kommet til lejren. Det var næsten som at spørge dem om hvilket børnehjem de kom fra. Underlig sammenligning, men det passede faktisk lidt.

Snakken om ens specielle evner, derimod, var hun lidt mere tøvende med. Hun var ikke særlig glad for at fortælle alle og enhver hvad det var hun kunne. Det kunne jo ikke rigtigt bruges til noget, så vidt hun viste. Runemagi var noget underligt noget, især hvis man ikke kunne nogen runer. Hun følte sig som en fiasko. Som om Odin havde haft en mening med hende, men at hun ikke kunne opfylde det, selvom hun brændende ønskede det.

Det fik hendes smil til at blegne en smule, da hun lænede sig tilbage imod bænkens ryglæn. Lyden af vandet i springvandet bag dem, blev overdøvet af lyden af regn. Det regnede næsten vandret nu, og fliserne i pavillonen var begyndt at blive fugtige, selv inde tæt på midten.

Lilyann bemærkede at Skye's smil blegnede en smule, hun kunne dog ikke helt regne ud hvad grunden var til det. Selv lod hun sit smil blive afdæmpet, dog stadig muntert, mens hendes blik søgte ud til regnen. For tiden var hun i strålende humør, hun var dog altid i godt humør, men fortiden summede alt i hende af lykke.
"Kan du lide lejren?"spurgte hun med et smil, og lod blikket falde på Skye igen. Det spørgsmål stillede hun efterhånden altid, når hun mødte nogle som virkede til at være nye, eller som hun i hvert fald ikke havde bemærket i den tid hun havde været der, selvom hun ikke mente at det var videre lang tid.

Skye var måske ikke den skarpeste kniv i skuffen - hun var trods alt blondine - men hun fangede godt grunden til spørgsmålet. Hun lod sine fingerspidser glide igennem det gyldne hår med et fjoget smil. "Er det virkelig så tydeligt at jeg er ny?" Hun prøvede virkelig at passe ind. Være positiv og erfaren, prøve at virke cool og sød. Men det var bare svært når alt var så nyt. Det med guderne. Hun havde været vant til at det kun var hende og Dag imod resten af verdenen, og tanken om at der fandtes så mange andre halvguder, og at det blev bekræftet at det ikke bare var noget de forestillede sig... Det gjorde hende bange. Virkelig.

"Ja. Jeg kan godt lide at vi bliver oplært i at beskytte os selv... Det gør mig lidt mere tryg, hvis du forstår hvad jeg mener." Næste gang hun blev angrebet, ville hun være i stand til at beskytte sig selv.

Hun kiggede på Lily. De blå øjne var ikke helt så muntre som før, og hun kiggede på hende som om hun søgte accept og hjælp.

Lilyann smilede et venligt muntert smil til hende. "Jeg syntes bare ikke at jeg havde set dig før, så gik ud fra at du var ny"beroligede hun med et venligt smil. Hun syntes ikke at hun virkede som ny født i lejren. Hun havde stødt på en pige, som havde været så bange for alt i lejren, da det overhovedet ikke var noget hun kunne forholde sig til og ikke var vant til. Skye lod til at have styr på det grundlæggende.
Hun nikkede svagt til det med at føle sig tryk. "Det er selvfølgelig rart at vide at man kan forsvare sig selv"sagde hun med et skævt smil. Selv var hun der ikke for at lære at forsvare sig selv, hun havde valgt lejren, mest fordi hun ville give sin far mere tid med hendes stedmor og der børn som de nu havde sammen.
Lilyann lagde mærke til Skyes øjne, og sendte hende et af hendes muntre smil som viste hendes smilehuller og rundekinder frem.

Hendes smil muntrede hende lidt op. Der brød et prøvende smil frem på de lyserøde læber, inden det voksede sig lidt større. Hun var allerede glad for at have mødt Lily. Hun havde aldrig troet at hun ville få brug for andre end Dag, men lige nu virkede tanken om en søsterfigur meget tiltalende. Især en så sød som Lily.

"Men... ja, jeg er meget ny her. Jeg har vist det om guderne i et stykke tid, men det har altid fungeret for os ude i det virkelige liv. Her i lejren er vi så langt væk fra alting." Hun havde altid været ude i byen, sammen med en masse mennesker i sin tid på børnehjemmene. Især før hun mødte Dag. Hun havde en masse venner, mennesker hun kendte og bare var sammen med, men ikke rigtigt stolede på. Hun viste godt at hun var anderledes. Et ADHD-barn. Og de tegn hun nogengange så for sit indre blik, kunne nogen gange vise sig at have en hel uønsket effekt.

Lilyann smilde opmuntrene til hendes prøvende smil. Hun var vant til at hendes muntre personlighed smittede af på andre, når de havde været sammen med hende i noget tid.
"Ja vi er langt væk" sagde hun med et skævt smil, da hun kom i tanke om hendes veninde som hun havde udenfor lejren. Hun havde ikke hørt fra hende i den tid hun havde været i lejren. Hun burde nok snart tage lidt kontakt til dem udenfor lejren igen, så hun ikke mistede dem helt. Hun havde jo planer om at vende tilbage til omverdenen når hun var færdig med undervisningen i lejren.
Hun smilede for sig selv ved tanken om hendes fremtidsplaner. Hun drømte om at arbejde med børn, hendes planer havde ikke noget med lejren at gøre, hun ønskede at leve som de normale. Hun var blevet opdraget som en kristen, ikke troende kristen, men hun kunne da godt lide at holde jul og alt det. Hun var ikke opdraget til at kunne leve sig ind i at være viking, asetroende.

Skye havde også altid set let på at være halvgud. Hun havde regnet med at et par år i lejren ville være nok, og så kunne hun tage tilbage i verdenen og leve som et helt normalt menneske. Få en uddannelse, få et job, en familie, børn. Men siden den aften... hvor hun havde stirret døden lige ind i gabet, bogstaveligttalt, tvivlede hun på at det nogensinde ville ske.

Hun kunne dog ikke blive her forevigt, så hun kunne lige så godt vende sig til tanken. Tage sig sammen og prøve at holde din virkelige identitet skjult. Hvad vide hvordan hendes egne børn ville blive. Kvartguder havde forhåbentligt ingen evner?

Det var som om lejren var på sin helt egen plantet.

Lilyann betragtede hende med et afdæmpet venligt smil. Kort gik hende blik til regnen som ikke var så kraftig mere. Hun frøs en smule, på grund af hendes fugtige tøj og håret. Hun burde nok snart anskaffe sig en form for jakke, årstiderne var trods alt ved at skifte. "Hvad kan du lide at lave i din fritid så?"spurgte hun med et muntert smil. Hun forsøgte mest at få startet deres samtale igen, og det kunne da ikke skade at vælge deres hobbies som samtalens emne. Desuden kunne hun godt lide at høre om andre, og måske kunne man endda få gode ideer til hvad man selv kunne lave.


//Undskyld det korte svar, men har lige kreasvigt //

// Det er okay, jeg har ikke noget imod korte svar, så længe de er gode :)

Skye løftede langsomt hænderne og rodede op i sit hår. Det lød også som om hun kløede sig i hovedbunden. En vane. En enkel tot faldt ikke tilbage på sin plads, og valgte at stritte op i luften. Hun så ud som om hun tænkte sig om, imens hun lænede sig helt tilbage på bænken, ud over ryglænet og kiggede op i pavillonens loft. Hvælvet, hvidt og udskåret. Hun kunne ikke se hvad det skulle forestille - udskæringerne så slidte ud.

"Jeg kan godt lide at danse, fx. Og at lave mad." Man behøvede ikke noget for at danse, og der var heller ikke så meget at vælge imellem på børnhjemmene. Hun behøvede kun en lille melodi i hovedet, og det var det. Køkkendamerne var heller ikke noget imod at hun hjalp derude. Det var vel hårdt og kedeligt at lave mad hver dag til de samme børn. Et barn i køkkenet hjalp måske på det.

Lilyann smilede af hendes svar. Selv havde hun aldrig rigtig gået op i de ting. Hun havde sådan set heller aldrig overvejet at give for eksempel dans en chance. Desuden havde det altid været hendes stedmor som stod for madlavningen, og eftersom hun havde elsket sit køkken og havde en rengøringsvanvid, skulle alt stå på sin plads. Lilyann havde dog lavet mad selv et par gange, og det havde da været spiseligt. "Jeg maler"sagde hun med et smil, mens hun snorrede et lok af hendes stadig fugtige hår, rundt om fingrene. Hun lod kort tankerne flyve, mens hendes blik blev rettet mod regnen. Hun kom kort til at tænke på hendes farmor, som også havde holdt af at male, dog havde hun tegnet mest, hvilket Lilyann ikke gjorde så meget.
Hun rystede kort på hovedet, så hendes store hår dansede omkring hendes ansigt. Hun smilede muntert igen, og lod de grønne øjne falde på Skye igen.

Skye lænede sig tilbage over bænkens ryglæn igen, med et drømmende suk. "Tænk hvis jeg kunne male... Jeg ville elske at kunne male en skovsø, ligesom Claude Monet." Hun havde hverken talten eller tålmodighed nok til at blive maler, men hun kunne vel altid drømme. Det havde altid været Dag der havde arbejdet på den samme tegning i flere uger. Ikke hende! Hvis hun skulle lave noget, blev det en hurtig og voldsom skitse - som de fleste runer var.

Skyes blå øjne flagrede rundt i omgivelserne, for efter kort tid at falde til ro på Lilys ansigt igen. Hun smilede bredt, hun kunne simpelthen ikke lade være.

"Har du nogle goder venner her? Jeg kunne godt bruge en større omgangskreds."

"Alle kan male"sagde hun med et muntert smil og trak hånden gennem det fugtige hår, da det faldt ned foran hendes ansigt og kildede hende på næsen, så hun rynkede den irriteret. "Det er det som man kalder abstrakt"sagde hun muntert og blinkede til hende. Hun havde selv ikke kunnet male, men hun var bare blevet ved og til sidst havde hun lært nogle tekniker og fundet sin egen stil, så folk rent faktisk til tider blev imponeret over det. Dog var hun ikke typen som pralede, så hun havde det med at vise folk de ting som ikke rigtig var lykkes for hende at lave.
"Altså min bedsteveninde her er Ragnhild og så er der jo også Bite"sagde hun med et glad smil, og svævede kort da hun nævnte Bite. Men ikke længe nok til at man kunne tolke det, men kun give en mistanke om hvad der var mellem hende og Bite. Det glade smil blev på hendes læber. "Jeg kan altid intruducere dig"Sagde hun med et skævt smil. Hun havde på en måde ikke lyst til at intruducere Bite, men det skyldtes nok en smule jalousi over at Skye var tynd og havde klat hår, det hun selv anså som at være smuk.

Skye kom med et dybt, teatralsk suk, og lænede sig lidt imod Lilys retning, så en tot blond hår faldt ned over hendes ansigt, foran de blå øjne. Hendes ene øjenbryn var hævet, og hun havde et skævt smil på læberne. "Alle kan også danse, lave mad, synge osv, ikke? Der findes bare ikke noget abstrakt inden for de kunstarter, vel?" Hun fnes lavmælt og vippede tilbage på sin plads med et stort smil.

Skye var et kort øjeblik lidt jaloux over den måde Lily sagde Ragnhild-navnet på. Hun ville ønske at hun også havde en 'bedsteveninde' som hun kunne tale om på den måde! Det varede dog kun et kort øjeblik, inden hun lyste op i et smil og spidsede læberne. Hvis der var noget Skye interesserede sig for, så var det kærlighed. Selvom Lily og Bite aldrig havde været andet end venner, så ville hun stadig have troet at de var totalt forelskede. Hun havde det med at romantisere alting. "Uha~" sagde hun bare sigende, og blinkede til hende.