the moon //ragnhild//

omgivelser: masser af halvguder fra lejren det kæmpe bål der brander klart i mørket og den smukke måne
vejre: dejlig aften med en lille kølig brise
sted: Lejrens stor bål
tid: der omkring 21
stil: et par humør bukser en smule mørke i det, et par puma sko ret nye kan man se, hans hvide trøje //se profil billede//, også en hvid t-shirt der sidder godt ind til kroppen.

han gik stille mod lejrens stor bål med hænderne nede i lommen og musik i ørene havde han ikke særlig mange sanser hvor han gik hen, han gik helt alene og kigget rundt på alle de andre der syns at have det sjovt ham smilte stille og satte sig ned i græset mens han lænede sig tilbage og kigget op på månen, den mindede ham meget om hans hjem han savnet lidt sine kammerater der var der hjemme men det her var vel også fint nok han mødte vel nogen nye venner i denne her lejre, mens smilet kom på hans læber lagde han sig ned og kigget op på stjernerne mens han tog begge sine hænder om bag hovdet for at støtte det og for at ligge bedre tænkte han meget på sit hjem han vidste ikke helt hvorfor han tænkte på det han havde aldrig tænkt på det før nu og nu har han jo været i lejren i noget tid nu

påklædning: en afslappet sort bluse og grå cowboybukser. ingen sko.

Ragnhild gik i sine egne tanker. hun kiggede op mod månen og smilede, hun skiftede om til en ulv og satte sig ned i græsset, hun hylede op mod månen, et sted langt borte kunne man høre andre ulve svare. hun skiftede tilbage til menneskeskikkelse og gik videre, hun kiggede stadigvæk op mod månen. hun mærkede pludselig en trøje. hun var ved at gå på en dreng der lå nede i græsset ``undskyld`` mumlede hun og gik videre.

han slappet helt af så fred fuldt indtil han mærket noget eller nogen træde på sig han så lidt op og så på en pige der bare gik videre han havde ikke kørt hende sige undskyld og hvis hun havde var det ikke særligt højt. menn han havde hørt en ulv ved siden af sig for nogen sekundere siden men der var ikke nogen ulv det kunne måske være hende lokes børn kunne jo forvandle sig jo. "undskyld er du i dine egne tanker eller kan du ikke løfte føderene" sagde han mens han rejste sig hurtigt op

Ragnhild snurrede rundt og så på drengen der havde talt. hendes øjne lynede af vrede ``jeg kan skam løfte fødderne, men når folk ligger på jorden og man går i sine egne tanker, kan det være svært at se dem der ligger på jorden`` uden at vide det skiftede hun om til en ulv og knurrede med rejste børster, hun gik vider stadig i sin ulveform.

han kigget fasineret på hende han havde aldrig set en person der rent faktisk kunne skifte form han løb hurtigt op ved siden af hende mens hun var i ulve form "hvordan gør du det der" sagde han med et fasineret blik i øjnene men han havde jo også altid elsket dyr så det kunne måske være derfor han var fasineret i at hun kunne forvandle sig til en ulv. han havde helt glem at hun havde trådt på ham

ragnhild fik øje på ham da han snakkede til hende. hun stoppede op og skiftede til menneskeskikkelse. hun så på ham ``jeg skifter skikkelse lige så nemt som at trække verjet, jeg skal bare tænke på dyret, eller tingen. så skifter jeg form.`` der var en myg der satte sig på hendes håndled hun klaskede den til døde og smilede. ``hvorfor fulgte du engtelig efter mig?`` hun så på drengen.