rain? - Bite

Han gik bare stille med hende hen til hytten og fulgte hende ind. Hun havde jo selv sagt at han godt måtte komme med indenfor så det gik bel at han gjorde det...

''Jamen hvad er det så du laver i din fritid?''

Hans bukser var tørret ret hurtigt da de var lavede til det... Men hans trøje var så klam at han tog den af igen...

''Håber ikke det gør noget?''

''mine 'brødre' render somregel rundt i boxers, så slå du dig bare løs!'' smilede hun og nikkede kort.

''jeg læser, spiller musik, synger... Og slås.'' hun smilede mens hun satte sit gennemblødte hår op på en knold.

''og dig? Jeg mener, nu hvor du er kommet her har du vel masser af fritid?'' hun klappede på sengen.
''kom over og sæt dig.'' smilede hun inden hun tog en neglefil frem fra en natbordsskuffe.

''Tak... Den var bare blevet en smule klam at have på...''

Han smilede og kiggede lidt på hende. Han lavede ikke så meget faktisk i hans fritid, så han vidste ikke helt hvad han skulle svare, men han satte sig dog ned på sengen ved siden af hende, og smilede sagte...

''Altså det er meget forskelligt... Jeg laver lidt hvad jeg har lyst til...''

Hun nikkede lidt mens hun filede sine negle lidt ned. Efterhånden var de begyndt at ligne ørneklør.

Hun så lidt på ham igen.
''det ville da også være dumt at bruge sin fritid på ting man ikke har lyst til?'' hun smilede lidt

''Det jeg mente var jo også blot at jeg ikke lavede noget fast... Blot hvad jeg lige havde lyst til i det øjeblik...''

Han kiggede stille på hende, og betragtede lidt hendes fingre da hun sad og filede hendes negle... En sjov ting egentligt at gøre i hans verden...

''Hvorfor bruger du ikke bare en kniv???''

Han kiggede undrende på hende...

''jeg er ikke tryg ved knive, medmindre jeg bruger dem til at forsvare mig med.'' hun smilede til ham.

''det er en ting jeg har arvet fra min far. Jeg kan være noget af en kujon til tider.'' sagde hun bare, og så lidt ned da hun snakkede om Loke.

''Du er virkleig ikke stolt over at han er din far?''

Han kunne egentligt godt forstå hende... Han havde det jo lidt på samme måde med det når folk påstod at hans mor var Hel... Det var sgu da alligevel for langt ude...

''Har du egentligt snakket med alle folk her i lejren?''

Han snakkede en del, og med en venlig og varm stemme...

''Men hvorfor er du utryg ved knive?''

''jeg har snakket med dig, mine 'brødre', Jon, køkkendamerne og Ventor.. Men ikke de andre. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at kende de andre..'' hun trak lidt på skuldrende.

''og knive sårer folk. Som regel mig.'' hun sagde det med et lille smil.

''Altså hvis du selv holder kniven, kan du jo selv styre hvem den skader... Eller om den overhovedet skader nogen...''

Han smilede stille, og kunne ikke forstå hvorfor hun ikke ville møde resten af dem? Hvad var grunden til det?

''Hvorfor vil du ikke møde de andre?''

''det er ligemeget..'' hun krøb sammen, som om hun frøs - hvilket ikke var tilfældet.
Manglen på trygge rammer gjorde hende en smule utilpas.

Ganske langsomt tog hun fat i kanten af dynen, og vred den lidt i forsøg på at slappe af.
Uden held.

Han kunne ikke lide at se hende sådan der og slet ikke når hun virkede til at fryse... Eller manglede hun bare at føle sig tryg... han forstod slet ikke hvad det var der skete lige der...

Han tog dynen og lagde den rundt om hende, mens han så lagde armene om hende også da det var de muligheder han havde...

''Er du okay?''

Hun stivnede lidt over hans reaktion på hendes opførsel.
Han hjalp hende direkte?

Hun så lidt ned, inden hun nikkede.
Selv om det var løgn. Hun var langt fra okay.
Hun savnede Jon... Venner var en god ting at have, men Jon var ikke en ven...
Han var langt mere som hendes bror. Hendes eneste rigtige familie i denne verden.

Hun sukkede stille. Hun puttede sig ubevist op af Bite, da hans måde at passe på hende mindede ham langt mere om Jon end noget andet.

Han sagde ikke noget til det da hun virkede til bare at have brug for at føle sig tryg, og han trak hende dog også lidt tættere på da hun lænede sig lidt op af ham. Han havde intet imod det, at hun sad sådan... Han havde aldrig oplevet noget lignende, og han rødmede derfor lidt, og hans hjerte slog hurtigt, da han ikke var sikker på hvordan han skulle reagere...

''Du kan altid tale til mig om dine problemer... Husk det...''

''nogle problemer er ikke til for at blive talt om..'' mumlede hun bare, og puttede forsat op af ham.
Det gav hende en svag følelse af sikkerhed, at lytte til hans hjerte der hamrede afsted.
Havde han aldrig prøvet dette før?
Hun lukkede øjnene, smilede svagt.

''Okay...''

Hans stemme var en smule nervøs, men han forsøgte at holde hovedet højt og undgå at vise hans usikkerhed. Han prøvede virkelig at virke som om han havde bare en nogenlunde ide om hvad det var han foretog sig, men han anede intet...

''Du skulle også bare vide det...''

Hans stemme var stadig nervøs men mindre nu...

''bare vide hvad?'' hun trak vejret en smule tungt, mens hun lyttede til hans hjerteslag.

hendes øjne forblev lukkede, da hun ingen grund havde til at åbne dem.
Hun nød ligefrem at kunne sidde sådan, uden det var forpligtende.

''At jeg vil lytte til dig...''

Han trak vejret en smule tungt, mens han blev en smule mere tro ved hele situationen... Han vidste ikke hvordan hun tog det der skete, nok mest fordi han ikke engang vidste hvordan han tog det eller hvilke signaler han sendte overhovedet...

''Sidder du godt?''

Hun smilede, og nikkede lidt.

''har du nogensinde tænkt over, om der er andet derude, end bare os? At vi måske er at støvkorn, under en fingernegl?'' mumlede hun.
Det spørgsmål afslørede tit ting hos mennesker, som de sjældent ville afslører i andre sammenhæng.

''Hvad mener du? Altså jeg er jo asatroene... Så for mig er der jo aserne som er derude, og jætterne som også er der, samt alt det andet... Så for mig er der andet derude... Og jeg tror også på at der findes andre verdener...''

Han vidste ikke hvorfor men han trak hende lige lidt tættere på sig, og smielede stille...

''Hvad med dig?''

Hun trak lidt på skuldrene.
''jeg ved det ikke. hvad skulle der ellers være? Guder og gudinder, jætter og andet kravl... Og så er der os. Jeg tror ikke på at..'' hun tav, og bed sig kort i indersiden af kinden.
Hun var blevet sat til at besvare sit eget spørgsmål - han var sku smart alligevel!

Hun smilede, og puttede sig blot endnu tættere op af ham

''Du tror ikke på at der eksistere en anden intiligent race, som os selv der også har deres kultur og
deres guder og gudinder?''

Han smilede bare stille, og kunne godt lide det og han slappede mere og mere af...

''Hvorfor spørger du?''

Han han lagde sin pande imod hendes skulder...

''af ren nysgerrighed'' smilede hun bare.
Hun aede hans kind kort, af ren vane.

''er du sikker på at guderne egentlig er guder?'' spurgte hun stille

''okay...''

Han rødmede over at hun aede ham over kinden da han ikke vidste hvordan han skulle reagere på det...

''DE er ihvertfald ikke bare mennesker...''

''det er vi jo heller ikke?'' smilede hun stille, inden hun satte sig lidt op igen.
Dette var ved at blive en kenne for intimt.

Hun rejste sig, og fandt en skjorte i en kommode, og tog den på udover bh'en så hun ikke viste bar mave.

''Nej men hvorfor er vi ikke det? Fordi vi er børn af nogen som ikke er menneskelige...''

Han smilede stille, og slap hende så dog meget langsomt, og næsten modvilligt, da det var så rart at sidde der... Han smilede stille frem for sig, og vidste ikke hvad han skulle gøre... Nu tog hun tøj på? SKulle han så også...

''Vil du have jeg tager min trøje på igen?''